Opsamling på de sidste dage.

Først skal jeg sige ordentligt farvel til vores gæster fra Berlin med Jimmi i spidsen. Jimmi nåede at fange 6 helleflyndere på turen og han vandt samtidig holdets interne konkurrence om den største fisk.

Landing af 157cm helleflynder.

Morten Gjøderum med 157cm på Cutbait Herring m rødt spinnerblad..

Derefter kom der danskere og vi havde torsdag et fantastisk flynderfiskeri med 23 flyndere på campen, Morten Gjøderum fik dagens største på 157cm som blev genudsat. Klavs Blokhus fangede sin båds største på 142cm genudsat og Jørgen Pirk landede sin båds største på 118cm. Klasse fiskeri!!

Jeg selv tullede rundt på de forskellige både i løbet af dagen og kiggede efter fodfejl og hørte på gamle floskler. Jeg synes selv, at det gik meget godt, især da der er en del som er på deres første norges tur.

Noget som selvfølgeligt kun kan lade sig gøre når alle bådene følges ad.

Klavs Blokhus med flynder på 119cm fanget på Bonus stang.

Igår fiskede bådene selv og igen  med stor succes og allerede inden kl 6 fik jeg en sms om en flad på 132cm til Jørgen Pirk og Allen fra vejle fisken havde både taget en sej på bonus stangen og derefter nuppede den Jørgens CutBait.. Fisken blev genudsat og alle bådene havde så efter godt et døgn fået flyndere over 30kg.

Jørgen Pirk og Allan med deres flynder.

Rene Abrahamsen lykkedes også med sit fiskeri og landede en flynder på 149 cm og med torsk op til 16kg så har han fået sin del af de gode fisk.

Rene Abrahamsen med 149cm genudsat Helleflynder.

Rene Abrahamsen med torsk på 16kg.

Berlin holdet i team trøjer og med pokaler.

/Brian Ahlers

Ny camprekord i havkat og flynder på 130cm.

Kørte imorgees klokken 3.20 til Alta med familien Wolter, som skulle hjem efter en uges fiskeri. Derefter kørte jeg til Lakselv for at hente et hold nye gæster klokken 14.30. Pyha.

Drengene fiskede derfor selv og båden med Anders Wolf i spidsen fiskede sig til en ny camprekord for havkat på 8,6kg til Steffen Pedersen, fanget på en Cutbait Hering i farven firetiger..

Steffen Pedersen m Camprekord havkat på 8,6kg.

Steffen fik også en mindre flynder på bonus stang agnet med en lille sej.

Anders Wolf fik dagens største flynder på 130cm og deréfter en meters fisk, så nu er de igang

Anders Wolf m 130cm flynder, andet år i træk m +130cm flynder fra NGF.

Vores 2 andre både har fanget en mindre flynder til Jørgen Pirk og Klaus Blokhus´s båd landede en serie målertorsk med en 15kgs på toppen...

Alt i alt en dag hvor der skulle slides for de gode fisk og hvor tålmodighed blev belønnet.

/Brian Ahlers

Blandet fiskeri...

Vi havde fint vejr igår og fiskede nogle pladser efter flyndere og vi lykkedes med at få 4 på i min båd og miste alle fire igen, den største desværre på linebrud efter nærkontakt m tommelfinger. Wolter familien fik en madflynder til tony på målet og den 16 årige dreng er var super glad. Derefter fiskede vi lidt torsk og rødfisk og Edith fik et stort eksemplar af  torsk og vi fik en del mindre rødfisk i min båd..

Idag har jeg fisket flyndere på Ort gruppen og vi havde super fiskeri og desværre lykkede det mig at miste sæsonens største fisk i det første drev. Den nåede at flytte sig 160m inden den røg på kroghold på 7-8 minutter. øv. De næste drev gav 2 flyndere op til 22kg til guiden på cutbaiten i mackel uden spinnerblad da det var blevet bidt af under fighten med den store. Uwe fik også en flunder som blev genudsat.

Båden fik også nogle måler torsk op til 12 kilo og nogle fine havkatte på jig eller bergmann...

Jens m fin torsk

Vi er taget ind før tid forbi det blæser kuling istedet for 7 m/s i vejrmeldingen.

Gerhard med rødfisk fra Captain Morgan

/Brian Ahlers

Flynder og torske fiskeri!

Idag stod den på blandet fiskeri efter torsk, kullere og flyndere. Alle bådene havde kontakt m flynder og Uwe kunne bringe en fisk på 108cm i land fanget på tyskernes favorit, Bergmann pilk!! Idag blev der fanget 5 flyndere på Bergmann pilker. Vi havde også meget fint pirkefiskeri og vandet er klart, selv om det har stormet et par dage heroppe. Vandtemperaturen er dog faldet fra 8,5 til 6,5 grader over 2 dage på vores flynder plads...

Uwe med flynder på 108cm

Dagens største kuller kunne få vægten ned på omkring 3,5kg og det er en rigtigt flot fisk..

Edith kæmper.

Fin mørk tang torsk

/Brian Ahlers

Flynder ved hoveddøren..

Igår og idag er vi indelæst og hygger på hver sin måde. Igår fiskede familien Denusser lidt på havnen og i andet kast lykkedes det sønnen at fange en fin helleflynder på 70cm lige over for lejligheden. Idag er det endnu dårligere vejr og familien deusser og Familien Wolter er sammen kørt til nordkap på sightseeing.

Imorgen tager vi på langtur og fanger flyndere...

Flynder ved Hoveddøren.

Genudsætning af havneflynder.

Grej til havne flynder fiskeri...

 Imorgen tar vi dem!

/Brian Ahlers

Super flynderfiskeri..

Idag blev det til en meget tidlig morgen tur som blev forlænget til godt op af eftermiddagen for at udnytte tiden mest muligt, da det er holdets sidste fiskedag idag.

Vi skulle fiske flyndere, mange og store.. altid svært men idag gik det godt fra begyndelsen og vi fik 5 flyndere i de 2 første drev... med top fisk til anders på 129 cm og kasper på 136cm. Godt gået.

Anders Nygård m 129cm flynder fanget på Tequila Sunrise.

Kasper m flynder på 136cm fanget på Teguila Sunrise...

Derefter fik jeg en fisk på 131cm inden fiskeriet blev mere normaliseret...

Brian Ahlers m flynder på 131cm..

Derefter prøvede vi flere forskellige pladser med vekslende held. Anders kunne dog fange en flynder på 115cm på denne uges suveræne top score Savegear Cutbait Hering i farven Tequila Sunrise monteret med Savage Gear spinnerblade i størrelse 3 til at skrue ind i kroppen..

Anders Nygård m flynder på 115cm

Derefter havde drengene brugt alt krudtet og vi tog hjem og nu har drengene gjort båden ren og er ved at gøre klar til hjemturen inat. Danskerbåden fik totalt 30 flyndere med 25 over 100cm og 12 over 120cm.

Tak, for en god tur og forhåbentlig på gensyn, til en gang flynderfiske i Havøysund.

/Brian Ahlers

Mange flotte flyndere og meget mere..

Brian har igen-igen været på langtur, og igen-igen med stor succes.

12 flyndere op til 28 kg, heraf 10 over 10 kg, heraf fire over 25 kg. Orv!

Dertil torsk op til 18,25 kg og et par rødfisk.

Lars har været i nærområdet med et par flyndere i båden, den ene på 21 kg. Desuden en ny katte-plads, der i én passage på et par minutter gav seks pæne katte på jigs. Der er nok flere, så vi vender tilbage en dag med noget agn.

Desuden målere op til 13 kg og et par rødfisk.

Og så var der hvaler, mange hvaler. En enkelt større, en del marsvin og en stor flok delfiner, der bare for sjov skyld strøj under og lige foran båden. Et fantastisk syn.

Og en havørn og en sule kiggede forbi :o)

De tyske wellnes-fiskere hyggede sig til en flynder på 12 kg, torsk og katte. Og så fangede de en undelig flynder med røde pletter, men den var ikke heeelt 80 cm, så den røg ud igen..... Lidt af en rødspætte, der der var heldig at få friheden igen. Et forsigtigt tip siger mindst tre kg!

Vi ved hvor de fik den ;o)

Søren med +20 flynder

 Kasper med + 20 flynder

 Anders med 18,5 kg torsk

 Frank med +20 flynder

/Brian og Lars

Ny Camp rekord og wellness angeln.

Vi har idag fisket flyndere på en for os ny og spændende plads. Vi startede meget langsomt med fiskeriet, men vi fik gang i det. Anders fik en flot tyk 14kgs flynder på denne uges favorit tequila sunrise i 25 cm cutbait versionen. Derefter fik vi nogle måler torsk og Søren kunne gemme sig bag en måler.

Kasper fik sine 5 minutes of fame med en torsk på 18kg og derefter en flynder på 26,5kg..

Derefter prøvede vi en anden kant og her fik vi fuld valuta for pengene. Først havde vi 2 kontakter som vi missede og i andet drev fik vi det store hug. Anders fik et stort hug på sin tequila sunrise og han kunne fighte en flynder på 177cm op til båden. Tillykke til Anders.

Lars har fisket med vores tyske gæster og de har idag fanget 5 flyndere og haft kontakt til en kæmpe flynder, som fulgte en torsk på 14,5kg helt op til båden. Vildt nok.

Vores 3 båd har wellness fisket og de har idag fået 10 havkatte og 2 store rødspætter på estimeret 2,5-3kg på fiskestrimler...

/Brian Ahlers

Høj sol og store flyndere!

Havblik, solcreme og godt 20 graders varme og to guidebåde på langfart.

Tilsæt dertil otte flyndere hvoraf syv er over 13,5 kg og de største på 38,5kg 31 kg og 28 kg. Så har man en fantastisk fisketur ved det vidunderlige Nordnorge.

Vi sejlede en god, lang tur i det smukke vejr til varmere havvand - næsten tre grader varmere fandt vi - og efter lidt venten på tidevandsvendingen, så gik det løs i et par hektiske timer.

Der er flere pladser i området vi glæder til at se nærmere på. Vi tabte et par solide fisk i et meget spændende område.... og et par steder, vi slet ikke havde tid til at fiske!

Vores sidste båd med tyskere valgt at blive i nærområdet, hvor de havde fint fiskeri med mange torsk, kullere og nogle katte, hvoraf én var ganske stor. Knap 6 kg. Vi håber at få fat i billedet senere.

 Anders med flynder på 28 kr

 Flynder på 38,5 kg med Søren

 Ralf (igen-igen!) med flynder på 31 kg

/Brian og Lars

Ti flyndere, én stor, stor rødspætte og filétfisk til tyskerne :o)

Sikken dag!

Båden med guiden landede ialt ti flyndere, og vi fik en ordentlig bamse på 143 cm/40 kg ifølge tabellen. Men den var godt nok tyk......

Brian var med danskebåden et par timer, og det kastede en del flotte rødspætter af sig, med den største på 2,6 kg. Og en flot ising på 925 gram!

Den anden tyskerbåd sejlede alene, og de så rigtig glade ud, menms de tilbragte lang tid i filétrummet :o)

En skøn dag ved Nordkap!

I morgen smutter vi på langtur i det gode vejr, forhåbentlig er der spændende nyt i overmorgen fra denne tur...

 Ralf med flynder på 143 cm :o)

 Vi fik ikke dem allesammen op. I dag havde vi tre afbidte gummihaler efter flynderbid, og vi så et par solide flyndere efter fangede torsk og kullere, den største på ca 30 kg fem meter under båden. Men bide ville den ikke.

 Anders med flot spætte på 2,6 kg

Fisk og strømsø

I dag tog vi fat med nye kunder. Målet var i første omgang af få flex på klingerne, så tingene kom i gang og fungerede. Det gik fint.

Ud over den sædvanlige fine mængde fisk som Havøysund oftest byder på i form af torsk, kuller og havkatte, så bød dagen på fem flyndere - største på knap tolv kg - og syv målere op til 17,5 kg til de to både, der var ude. Nu er vi glade og trætte, og vi glæder os til i morgen :o)

 Flynder på 11,8 kg

 Torsk på 17,5 kg

/Brian og Lars

Skiftedag, og vestenvind

Ole, Claus, Kurt og Kasper tog hjem i dag. Det har været en hyggelig uge (tak for det!) med pragtfuldt vejr men efter Havøysund stadard  også med usædvanlig trægt flynderfiskeri. Ofte er beskedne fangster en naturlig følge af indsatsen, men i den forgangne uge har både vores tyske og danske team kæmpet bravt og lagt mange timer på havet end med flynderne....

Vi må trøste os med, at det har været det samme for de andre (danske, tyske og svenske), som har fisket i området. Døden skal jo have en årsag - og den mest udbredte opfattelse er, at meget østenvind har været skidt. I dag er vinden hård fra vest og ingen er ude (selvom det er muligt), så forhåbentlig sætter det gang i flynderne..

Fisk og smil har der da været i ugen, og i forsøg på at rette lidt op på den forsømte blog er her nogle glimt fra ugen der gik :-)

Desværre er der ingen rødspættebilleder, men der er fanget spætter op til ca. 2,7 kg.

Få men små flyndere - og sommerstemning i Havøysund.

Vores danske og tyske gæster ankom som planlagt midt i ugen i det skønneste vejr og store forventninger. Svag vind og en hel del sol plejer da også at give fint fiskeri. Men indtil nu har det ikke været så let for guide Niels G og gæsterne, og heldet har ikke været på deres side endnu..  Niels har været ude med begge hold. Selvom de også gerne vil hygge, sove længe osv - så har de faktiskt kørt et par meget lange fiskepas uden de store resultater.

Små-flyndere hist og pist, en hel del havkat og periodevis mange torsk er landet.

Den største flynder de har haft kontakt til svømmer derude.. Efter 10 minutters meget solid fight, hvor de sejlede efter fisken (som svømmede stærkt) begyndte den at følge lidt med opad, men pludselig røg den simpelthen af... I drevet efter huggede endnu en god fisk, men også den røg af.

Generelt virker fiskeriet noget mere trægt end vi er vant til, og meldingerne fra de andre sportsfiskere i området er de samme...

Jeg er selv heroppe i et par uger, men har ikke haft tid til fiskeri endnu. Både, administration osv skal ordnes først :-(   Håber på at komme lidt ud i morgen med Trophy, som min søn og jeg er ved at gå igennem :-)

Lejlighederne i det nye "Sjøhus" fungerer fantastisk godt. Min søn har fanget sej og torsk fra terrassen. Sjovt at se, når de små torsk angriber de mindste sej! Til dem, som har funderet over hvordan en torsk angriber en kroget sej, kan jeg fortælle, at det sker både fra siden, bagfra og forfra!!

Alle har nydt det gode vejr på terrassen, hvor grillen også har været i brug. Skt. Hans aften var vi på stranden med Jan Eric og Claudine og mange andre lokale.

Har bedt Niels om at tage nogle billeder fra de næste ture ...

/Hans

Sidste fiskeri for gæsterne.Kat på 5,3 kg.

Det var så afslutningen på denne uge. Der kommer nye gæster i aften og i morgen. Der blev lige fisket lidt her til morgen mest efter Katte. Der kom en del stykker op , største på 5,3 kg.

Bådene er klar til de nye gæster og vinden der er tiltagende til + 20m/s lægger sig til i morgen, det kan jo ikke passe bedre og der loves fantastisk vejr så langt udsigten rækker.

Jeg tager med de sidste gæster hjem i morgen så ....takker for denne gang.

Bernhard.

Flynder på 148 cm.

Endnu en dejlig dag. Vi fik en flynder på 148cm, den var meget tyk så rundt 50 kg. Der var igen torsk i massevis i størelser lige under de 10 kg.

Vi havde i dag 2 store ørne over os som vi kastede et par agnfisk til og de var så sultne at de gik på vandet og tog fiskene.

Der er ved at være pakketid for de første gæste , de køre herfra i morgen tidlig.

Bernhard.

Endnu en dag med mange fisk i bådene.

Der var mange torsk og få flyndere på de pladser vi prøvede i dag men flyndere fik vi og de svømmer der ude endnu. Dagen bedste opblevelse var nok at i havde en Havørn hængende over os og så måtte en agnfisk ofres i forsøget på at få ørnen ned . Det var lige det den ville dejlige at se så stor en fugl komme ned 30 m fra båden og tage en fisk.
Nye pladser skal prøves i morgen.

Bernhard.

Nye gæster og mange fisk.

De nye gæster er kommet god igang. Vinden har drillet lidt i dag så vi har fisket ikke langt fra havnen.

Der var så mange fisk at der var folk der måtte holde pauser undervejs for armene kunne ikke mere.

Alle de kendte arter kom op. Flynderne var lidt små så de svømmer der ude endnu. Største Torsk var på lige over 9 kg. Største Kat 4,9 kg. ellers var det fisk i mellemklassen og der var rigtigt mange af dem. Der var 8-10 m Torsk over en strækning på 1/4 mil. så det var bare at gå til den. Håber på godt fiskevejr i morgen så er det langtur.

Bernhard.