Vi har haft meget blandet vejr den sidste tid, perioder med sol og rolige vindforhold har resulteret i rigtigt godt fiskeri. Ret mange store flyndere er landet og genudsat og mange fine torsk og havkatte er kommet i bådene. I dag er det stiv vestlig kuling og sludbyger, som gør at vi ikke kommer på vandet i dag. Der er masser af fisk, det er bare at komme ud til dem. Der er eksempelvis masser af rødfisk, men det er bare ikke så lige til at komme ud og fange dem med den urolige vejr type vi har haft den seneste tid.. Vi samler kræfter til det bliver godt vejr igen.
Tragisk ulykke tæt på Havøysund
3 tyske lystfiskere omkom i weekenden efter deres båd var kæntret. Ulykken skete mellem Havøysund og Nordkap.Tyskerne sejlede fra en camp i Gjesvær. Præcis hvordan det er sket vides endnu ikke. Der sker flere alvorlige ulykker med lystfiskere hvert år i Norge. Der er jo flere hundrede steder, som lejer både ud i Norge. Men er hver eneste ulykke én for meget! Vore tanker går til alle de berørte.
Denne gang ramte uheldet tæt mellem Havøysund og Nordkap, hvilket gør, at vi føler det ekstra tæt på. Vi bruger selvfølgelig lejligheden til at granske omstændighederne og vores eget set-up, for at se, om vi kan lære noget. Og der er altid noget viser erfaringen...
Min erfaring siger mig, at de udlejere (eller gæster), som påstår de altid har styr på alt er extra farlige!
Men i princippet er alle uheld i Danmark, Sverige og Norge relevante og gode at tage ved lære af! Der kan og skal hele tiden forbedres på Information/kommunikation, båd/udstyr , betjening/sejlads osv .
Vi som aktører og I som gæster har ansvar overfor os selv, hinanden og vores kære, at huske at sikkerhed har første prioritet!
http://www.nrk.no/finnmark/fisketurister-gikk-ut-fra-gjesvaer_-druknet-etter-kantring-1.12375729
God opstart i Havøysund.
Vi har fisket en masse fisk de sidste 2 uger, hvor vi har været i gang. her i maj måned har vi haft meget blandet vejr og skiftende fra sol og havblik til haglbyger og regulær vinter. De første både har allerede landet et 2 cifret antal flyndere og antallet af torsk over 10kg har jeg allerede totalt mistet overblikket over. Jeg har dog vejet en torsk på bismeren i land på 138cm og 25kg. Vi har også stødt på nogle store sej når vi er kommer ud på lidt dybere vand, de har typisk været i størrelsen 6-10kg. Der er også blevet fanget rødspætter op til 4 kg, på for mig en ny plads, så det skal vi nok lege lidt med fremover.
Masser af kæmpetorsk i Breivikbotn
De to første ugers skreifiskeri har budt på blæst og super fiskeri. Selvom vejrprognoserne generelt har været elendige indtil for et par dage siden, har vi stort set været ude hver dag - enten på fjorden, eller når vejret har tilladt det udenfor fjorden. De fleste dage var der 4-8 timer i løbet af dagen, hvor vinden tog af, og det var nok til at finde og fange rigeligt på en dagstur. Benzin har vi ikke brugt meget af.
Alle har fanget torsk i 20-30 kilosklassen, og selvom vi kun er to både igang er der også landet en flot stribe fantastiske 30+
Stortorskens store skræk Lars Pryds (ex ejer af MS Nadia og nu skipper på MS Fyrholm) og 3 af Lars' venner har fisket med os i den sidste uges tid. Alle fangede mange store fisk, men Lars viste, at han er ligeså skrap med fiskepind som med rorpind. Han landede selv 3 over 30kg, 7 over 29 kg, 15 over 25 og 35 over 20 kg !!!! - rimelig "heldigt" må man sige ;-) stort tillykke!
Ingen på holdet kunne matche den fangst, men alle (også de mere tilbagelænede) har til fulde oplevet det fantastiske fiskeri, som bare er i verdensklasse.
Lars blev bidt af (endnu en) gal torsk deroppe, og vi vil sammen samle et lille hold igen til næste år...
Selv er jeg hjemme. Lars Kongsted guider vores sidste hold på 4 mand fra Tyskland. Håber på et par rapporter i løbet af ugen.
/knæk & bræk fra Hans
Flere små ture og store fisk i fjorden :-)
De sidste par dage har vi trods meget blæst haft noget fint fiskeri!
Af sikkerhedsgrunde er vi blevet inde i Breivikfjorden. Heldigvis er skreien også her "lige udenfor døren".
Selvom det -alt andet lige- er vanskeligere at fange mange store fisk inde i fjorden, er det lykkedes at lande en flot stribe fisk over 20 kg! (alle de største fisk er vejet på bismervægt)
Igår lagde vinden sig om eftermiddagen, og vi havde en "frisk", men god eftermiddagstur på fjorden. Masser af fisk og største fisk var på 24,75 kg.
I dag var det til gengæld morgenen, der kunne bruges! Så vi lage fra kaj kl 05:45 i det smukkeste morgengry med svag vind. Dagen bød på (næsten) fladt vand, sol og masser af fisk indtil kl 13, hvor næste omgang kuling startede (som varslet).
Personligt havde jeg kanonfiskeri med 23, 25 og 30,5 kg på toppen!! Martin og Christian (far og søn fra Tyskland), som jeg guider landede fisk op til 25 kg. Jan & co nåede op på 23,2kg til Søren. De store fisk er alle fanget på Savage Gear jigs på 25cm eller 32 cm - undtagen "tyskertorsken", som nappede en 300g "svenskepilk"/Bergmanspirk.
Udenfor vores dejlig varme og hyggelige hus er det igen skodvejr! Det blæser nu 20 m/s, og vejrudsigten er fortsat mildest talt tvivlsom. Temperaturen er -1 til +6 grader, så udover lidt kolde fingre og næser har ingen frosset i år. Vi får se, om det bliver til en lille tur igen i morgen :-)
Nu skal vi på skreifiskeri :-)
Norway Guide Fishing har taget en afstikker fra Havøysund. Det er skreifiskeriet ved Sørøya, der skal prøves endnu en gang. Vi er en lille gruppe, som bor i Breivikbotn, og sejler med 2 både. Første dag i dag, og totalt skodvejr heroppe! Men var en lille tur på fjorden, og det viste sig, at der masser af fisk lige udenfor døren! Trods vind, bølger og snebyger fangede vi 4 over 20kg på en eftermiddagstur. Største på 24 kg stod Jan Christoffersen for. Som ALTID fiskede han igennem :-)Vejrudsigten for de næste dage er også skummel, så vi er glade, hvis vi kan komme ud - selv på fjorden!
Tak for 2014 og klar til nye oplevelser i 2015!
Kære fiskevenner Jeg og guiderne håber I er kommet godt ind i det nye år og vil gerne sige mange tak for en fin 2014 sæson sammen med jer! Sæsonen bød på rigtig mange og store fisk og ingen alvorlige uheld. Vi vil gøre hvad vi kan for at fortsætte i samme gode spor. Og tak for rigtig mange genbookninger i den kommende sæson. Vi glæder os til at møde jer igen :-)
Nu bider kulden og blæsten i Havøysund, og det er mørkt det meste af døgnet. Vores både er boltet fast på land for at modstå de kraftige vindstød, som af og til kommer ned fra fjeldene. Den lange vinter klares ved at hygge indendøre på bedste vis, og mange af dem, som bliver trætte af kulde og mørke tager en ferie sydpå til Gran Canaria eller lignende for at få en dosis lys og varme. Fiskerne rejser dog ikke de næste 3 måneder. I øjeblikket gør de klar til skrei-torskenes ankomst. Skreifiskeriet varer ca. 3 måneder og giver hovedindkomsten for de mindre både i Nordnorge. Trækket af torsk fra Barentshavet er enormt og må være det største træk af rovfisk i verden. Guide-Brian-Ahlers er netop taget til Havøysund for at opleve skreifiskeriet på nærmeste hold - ombord på en lokal pilke/garnbåd. Indtil videre er fiskeriet ikke startet for alvor, men det kommer forhåbentlig snart igang.
Herhjemme sysler jeg med nogle spændende ideer for 2015 og afløser af og til Lars Pryds ved roret på Øresund med M/S Fyrholm. Book ved Lars (20301055), hvis du trænger til en tur på Øresund med Fyrholm. Torskebestanden i Øresund er blevet stærk igen og dage med mange/store er ikke længere usædvanligt!
Den planlagte tur til Cobh i Irland 23.-30. august (blåhaj og "arter") er formentlig allerede udsolgt (venter på de sidste depositum). Derfor har jeg reserveret nogle pladser i den efterfølgende uge, og dér er stadig en båd (dvs. 2-3 pers) ledig.
På skreifiskerejserne til Sørøya (marts-april) er næsten udsolgt. Ring/skriv, hvis du er interesseret i de sidste 1-4 pladser.
Der er booket rigtig meget i den kommende sommersæson i Havøysund 2015, men der er dog stadig nogle både ledige hist og pist. Tjek planen herunder (klik for at forstørre), Hvis du vil afsted i år og stadig ikke har fået booket - det ved at være absolut sidste chance!
Ydermere har vi oprettet et nyhedsbrev som man kan tilmelde sig ved at klikke her! eller på nedenstående link. Her vil i både modtage vores nyhedsbrev samt opdateringer fra vores blog. Link - http://eepurl.com/bbBxg5
Bedste fiskehilsener med ønske om mange gode oplevelser og masser af knæk & bræk i 2015 ;)
/ Hans Hagerup
STATUS PÅ BOOKING 2015
Hej fiskevenner! Der fyldes nu hurtigt op i de sidste ledige perioder. August-oktober byder på fantastisk flynderfiskeri og ofte er vejret pænt et stykke ind i oktober! Første halvdel af sæsonen er den bedste periode for blandet fiskeri; havkat, flynder torsk, rødspætte mm. Som de ses er der visse ture som er/kan forlænges! kontakt mig, hvis du vil sikre plads i 2015 eller bare har spørgsmål. Tight lines /Hans
Dagen, hvor det umulige skete...
var torsdag 25. september. Jeg guidede, Jacek, Irik og Romek, fra polen på deres første helleflynder tur. Vi var klar på pladsen i god tid og fangede lidt sej, til agn, og torsk. Strømmen begyndte så småt og få fart på og bang. Første helleflynder til Jacek på godt en meter. Perfekt vi er i gang, vi sætter grejet ud, mens vi skyder nogle fotos af Jacek´s helleflynder. Bang, Romek´s stang krøller helt sammen og der er stor kveite på. Jeg må sejle efter fisken, som er utrolig stærk. Efter 20 minutters stabilt pres kommer helleflynderen op og vi kan juble sammen. Romek´s første helleflynder måler 167cm og efter nogle hurtige fotos, kan vi genudsætte den flotte fisk. Jeg lægger båden til et nyt drev og der går ikke mere end 5 minutter før, der er helleflynder på igen. Denne gir sig dog hurtigt og vi kan genudsætte en undermåls helleflynder. Ud med grejerne igen og der fiskes med ret god koncentration. Der sker dog ikke mere inden Jeg synes vi skal tage et nyt drev.
Jeg sejler op til et nyt drev så vi kan affiske pladsen perfekt. Bang, nyt hug og stangen krøller helt sammen. Efter en hård kamp, hvor der byttes fisker bag stangen flere gange, lander vi en helleflynder på 157cm til Irik. Catch and release. Yderligere et par drev mere giver intet.
Jeg prøver lidt vestligere og BANG, stort hug og efter en lang fight kan vi måle en stor helleflynder ved bådsiden til 178cm. Helleflynderen er meget marmoreret på den normale hvide side, utrolig flot synes Jeg.
Drevet efter får vi igen stort bid og Jacek og Romek skiftes til at fighte helleflynderen til båden og vi kan måle den til 156cm og efter en serie fotos, sætter vi den ud igen. Irek er blevet søsyg og Vi beslutter sammen at sejle tilbage til Havøysund og få fast grund under fødderne.
Totalt 6 helleflyndere i båden, med fantastiske 156cm-157cm-167cm-178cm på toppen!!!
Andre både har også fisket kanon, båden med Lars Kongsted, Michael Andersen og Flemming Berg, har landet flyndere på 176cm og 190cm. Vores båd med svenske besætning har også landet store helleflyndere på 175cm-176cm-178cm, så der er rigtigt gang i fiskeriet i øjeblikket!!
/Brian Ahlers
Opsumering og ny camprekord på flynder.
Lang tid siden Jeg har fået opdateret bloggen. Al tiden er brugt på og blive frisk igen og mange dage er gået med 16 timer søvn. Så Christian Klagenberg som har guidet heroppe i 3 uger har brugt rigtigt mange timer på vandet, mens Jeg har ligget under dynen. Christian havde mange rigtigt gode dage og på den ene uge, hvor vi talte, nåede 59 flyndere og være oppe og vende. Det er rigtigt mange flynder og ALLE bådene har i den forløbne tid haft kongefiskeri!! Til et eksempel lykkedes Grejbiksen holdet igen og snitte 30 helleflyndere pr. båd og det er der er der ingen fejl på. Topfisk i år blev 152cm til Keld. Ronnie har allerede åbnet op for tilmelding til turen i 2015!!
Fiskeriet efter Sej, torsk og rødfisk, har vi ikke lagt så meget tid på, med der har været et par gode fangster på især rødfisk, med topfisk på 6,6kg og mange over 4kg er landet. Torskefiskeriet er også blevet rigtigt godt og der er kommet en del målere op til 20kg..
Vi har også haft den første efterårs storm, med middelvind på 26m/s fra vest så der blev der hygget i lejlighederne og enkelte prøvede sig lidt fra molen og der blev fanget enkelte torsk, sej og helleflyndere til de mest ihærdige.
I forgårs havde vinden lagt sig og så skulle der fiskes helleflyndere!! Jeg sejlede med det danske hold med Poul R larsen i spidsen. Pladsen var den helt rigtige og der blev fisket med savegear sandeal i kombination med agnfisk på cirkelkrog. Fiskemetode og pladsvalg, gjorde at der i det første drev blev landet 7 helleflyndere og i det næste drev, helt utrolige 15stk helleflyndere. 22 helleflyndere på 2 drev er ny rekord for Norwayguidefishing og derfor også for mig som guide! Jeg skiftede derefter til en anden båd og guidede fra den om eftermiddagen. Her så Jeg effekten af, at vi ikke kastede med sandeals, men kun fiskede med agnfisk. Aleks fangede en på kast efter 10 minutter og efter yderligere 10 kast stoppede han den type fiskeri. Resultatet blev 3 helleflyndere på 5-6 timer. Hvilket er rigtigt godt, men det danske holdet lykkedes fortsat med kastefiskeriet og satte NY CAMPREKORD med 33 Helleflyndere på en dags fiskeri
/Brian Ahlers
Godt vejr og mange flyndere..
Vi har fint højtryks vejr for tiden og stabile forhold giver også gode fangster i og med at bådene bliver brugt rigtigt meget. De mange timer på vandet medfører også mange andre fede oplevelser end fangst af en masse flyndere. Vi har haft vågehvaler svømmende rundt om båden, de store unger har lige skulle have en kigger på såen en alubåd og de er ret så elegante. Havørnene har vi også fodret flere gange når vi har fisket inden for et par mil af hvor de bor og det er imponerende når de svæver ned og nupper en fisk på overfladen. Fiskeriet har stået i flynderens tegn og der er godt nok blevet fisket stabilt på mængden og med gode topfisk. Viborg havfiskeklub havde på deres tur hele 51 stk. til 7 mand med topfisk på 154cm, så det må man sige var vellykket og godt fisket!
Skagen holdet har vi også sagt på gensyn til og inde på scoreboardet står der 26 fordelt til 3 mand. Det er rigtigt godt klaret, når man tænker på hvor meget kaffe der er blevet drukket på den båd. DJ Kim Arp, fik også givet den gas med Kim Larsen og en del country. Sjældent hat Jeg set så mange gadget på vores både.
Taz holdet og Bjarne Rasmussen holdet fiskede også rigtigt godt og det fik mange personlige rekorder på helleflynder og rødfisk. 41 stk. helleflyndere fik holdet med topfisk på 163 og 167cm. Så det må også siges at være meget vellykket..
Jeg selv er blevet opereret i højre hånd for en streptokok infektion og har været meget ude af kampen de sidste dage, men der er kraftig bedring og snart skal Jeg på vandet igen og hjælpe med at finde de helt rigtigt fisk...
Booking 2015
Bookningerne kommer for alvor ind i øjeblikket for 2015. Særligt dem, som har været afsted i år har allerede booket igen. Især for jer, som ikke er fleksible (eller skal booke flere både samtidig) er det på tide at reservere. Her er en oversigt, så I kan lure på mulighederne!
hvid: Ledig Gul: Måske ledig Rød: Booket Sand: Skiftedag
Flere fiskedage? Bemærk, at nogle af perioderne er forlænget til dem, som ønsker flere dage.
Booking
Blandet fiskeri.
Puha, meget vind i den forløbne uge og flere dage kunne vi kun, kunnet fiske i læ og beskyttede områder. Det gik nu også og flere fangede deres første flynder og til med nogle meget fine af slagsen. Johnny Terkildsen, som til dagligt sejler turbåden knasten, fangede på en blæsende dag en rigtigt fin flynder på 138cm. Skal man ud og fiske med Knasten i den nærmeste fremtid så kan man nok få den lange version. Jeg var også ude med Kurt Hindsgavl´s båd og det gik rigtigt fint med 8 helleflyndere i båden, fanget på kast med sandeals, agnfisk på cirkelkrog, trollede Cutbaits og trollede woblere. Største fisk blev på 130cm fanget på en glow cutbait.. Dagen efter skulle Jeg så ud og lave den igen, men der drillede strømmen og flyndernes bidelyst og Vi fik kun en helleflynder i båden på en blæsende og meget våd dag..
4 af 6 både har i den forløbne uge fanget helleflynder over 130cm. De er blevet fanget på store Cutbait og agnfisk og der er blevet trollet en del rigtigt pæne fisk på agnfisk og på store woblere.
Der er også blevet fanget en del rødfisk op til 5,5kg, den dag vejret var til en smut ud på knolden. Et af vores Østrigske hold lykkedes også med at fange nogle måler sej op til 15,5kg...
I forgårs var Jeg ude og guide, Anders, kim og Jes til 9 flyndere og det kunne have været blevet til 10, hvis ikke Jeg havde kvajet mig ved landingen af Jes´s fine flynder anslået til 115-120cm. Skagen drengene fik lidt ny inspiration og nogle fine billeder af nogle gode flyndere og der bliver kløet på ved roret og bag fiskestængerne.
/Brian
Tålmodighed - og husk, at nyde ferien :-)
Har lige mailet lidt med et hold, som til Havøysund snart, og tænkte, at et lille udsnit af min mail egentlig er relevant for alle... "Super, at I er tændte! Men husk også på, at der går mange mange timer deroppe, hvor der ikke sker "noget særligt”. Dagligt bommer en eller flere både i området med nul flyndere i båden. Så selvom alle forudsætninger er "tæt på perfekte" deroppe hos os i Havøysund, er det stadig ofte tålmodighed tålmodighed og atter tålmodighed der skal til at skabe de heftige flynderhistorier! Husk: Lyt grundigt til guidernes råd og hvad enten I fisker hardcore eller i “feriemode”, så glem ikke at hygge jer og nyde den fantastiske natur i mens I er i Havøysund :-) "
Man kan godt blive lige lovlig fartblind, hvis man læser forskellige blogs på nettet. Man hører jo altid mest om de store fangster. Og jo flere både, der ligger til grund for bloggen man læser, des flere af de mindre prangende fangster går stille og roligt i glemmebogen..
Når det er sagt, så vil jeg da alligevel lige nævne, at de ihærdige gæster med guidernes hjælp fanger flotte fisk hver dag, og det plejer at fortsætte til vi lukker ca. 1. oktober ;-)
Knæk & bræk til alle!
/Hans
Meget fiskeri + Lidt søvn = Dårlig opdatering af blog
Der er gået rigtig lang tid siden sidste opdatering af bloggen. Vi har haft fint vejr i de sidste 3 uger og der er blevet fisket igennem og resultaterne er også fulgt med. I sidste uge, havde vi den første båd i sæsonen til at bryde 40 styks grænsen med 43 styk. på en uges fiskeri og flere over 140cm til holdet fra www.mmfiske.no Flere andre båd hold er også kommet over 30 styk, blandt andet Jagt og fiskeri magasinet, i København. Havfiskekluben måleren har også ført sig frem og 6 mand og sanne fiskede 50 styk på en uge. Heraf ny klub rekord på 153cm catch and release helleflynder.
Fiskeriet har været enormt blandet og på vidt forskellige dybder. Alle fiske metoderne har været i brug de sidste uger og der landet rigtigt gode fisk på alt muligt forskelligt. Ja, selv i havnen er der set meters flyndere, men kun mindre flyndere er fanget fra norwayguidefishings bro.
Vi har også haft besøg af Norgesfiskeri minister Elisabeth Aspaker, og snakket lidt om turistfiskeriet i Havøysund og generalt. Der kommer forskellige restriktioner i årene fremover og formegentligt kommer de første ting ud i høring i dette efterår.
Kort fortalt, der er liv og fokus er på udvikling af fiskeriet i alle henseender.
/Brian Ahlers
Godt fiskeri i Havøysund. Bookning 2015
Hej fiskevennerMåske savner I lidt læsestof på de første arbejdsdage efter ferien ;-) Brian kommer snart med en længe ventet opdatering fra campen. I mellemtiden kan jeg fortælle, at den manglende opdatering det ikke skyldes, at der mangler fangster at skrive om. Tværtimod!! Der er jo fuldt booket i øjeblikket og guiderne har bare haft MEGET travlt med at hjælpe gæsterne med fiskeriet og de praktiske ting HVER dag! Helleflynderfiskeriet har været rigtig godt og der er fanget masser af store fisk. En del store sej (6-13 kg) har der også været tid til ind i mellem. Men mere herom senere..
Bookningerne i 2015 accelererer i øjeblikket og jeg har måttet skuffe de første, som kom for sent. Så det er nu, at næste års tur skal på plads - særligt, hvis I skal bruge flere både eller kun kan i bestemte uger skal I reservere hurtigt. I 2015 bliver priserne uændrede. Skiftedage bliver hovedsageligt fredag eller tirsdag, men der er flere muligheder.
Send spørgsmål/forespørgsel via mail eller ring: Mail. hanshagerup@icloud.com / +45 23 84 08 89
/ Hans
Husk Pas til Norge!
Hej fiskevenner! Pga terrortrussel er der indtil videre krav til pas ved indrejse til Norge. Knæk & Bræk ;-) Hans
Kongefiskeri..
Der er fuld fart på fiskeriet, store flyndere, torsk, rødfisk, sej og en kæmpe rødtunge er det som har foregået. På guideturer, har Jeg fisket med Helmut og Jes, hvor vi fik sat lidt styr på tingene og Jes fik dagens største på 143cm og 5 stk. i båden. De små justeringer vi lavede på guideturen resulterede i 8 stk. dagen efter og 130cm og 132cm, catch and release i båden.
Har også fisket med holdet med Peter Østergård i spidsen og givet dem en introduktion til helleflynderfiskeri og fiskeriet heroppe. Det resulterede i en kæmpe på 170cm til sønnen Mikkel og det er bare fedt, når man får sådan en kæmpe. Tillykke til familien Østergård. De har også gjort det rigtigt godt de sidste dage med 3 og 5 helleflyndere i båden.
Guidede det fynske tømre hold med Lennard i spidsen, den anden dag, og der endte vi med 3 flyndere på 112-115-130cm og en stribe havkatte og en rødtunge på 1350g og 48cm. Rødtungen er samtidig Camprekord. Inat fiskede de igen rigtigt godt og en 160cm blev landet og 4 helleflyndere kunne noteres på tavlen..
Ellers har Brian Larsen guidet, nogle store rødfisk og torsk op til 137cm på kastestang og en masse flyndere..
Det er højsæson og vejret er konge og fiskeriet levet op til sit absolut bedste..
Kæmpe rødfisk og stor kveite på kastefiskeri..
Der er blevet fisket igennem i den sidste uge. De fleste metoder er blevet anvendt og der er blevet fisket fra 5 m vand til +300m vand. Fiskeriet efter rødfisk sparkede rigtigt røv den anden dag og en del over 5 kg blev landet og slidet med at fiske på 300m vand blev belønnet. Det giver en naturlig træthed, med det er så fedt når det lykkedes. Cyrill Salvisberg, fra vores schweiziske gruppe, nuppede de 2 største på 71cm og 80cm og 7,5kg. Cyrill anbefaler hjemmebundne forfang fra terassen...
Helleflynderfiskeriet, er som sædvanligt, op og ned de forskellige både imellem. Fangsterne har ligget fra nul til 6 pr. dag og deraf op til 3 over 120cm på en båd på kveiteflakket. Det bedste fiske har været med savege gear sandeal fisket i mellemvandet.
Jeg fiskede i forgårs med holdet med Martin Riber i spidsen og der så vi effektiviteten af kastefiskeri med sandeals. Mange fine sej mellem 4 og 9kg og nogle fine torsk og 3 kveiter, kunne det blive til på en dags fiskeri i plus 20graders varme og havblik. Puha. Igår skulle de så selv følge op på fiskeriet og det gjorde de med bravour og efter 1 time og 45 minutters fight så landede de en kveite på 170cm på kastestang og sandeal 150g. klasse.
Mange fisk og god afslutning for Jans Lystfiskershop
Puha, meget fiske den sidste tid, lidt søvn og mange fisk. Vi har haft ret stabilt vejr og har selv kunnet vælge hvor vi har villet fiske. Det har givet mange gode fisk, især helleflyndere og store torsk. De første store sej er også kommmet og det har givet nogle hårde kampe de sidste dage. Som følge af det kolde vand som har præget hele juni, har vi stadig et ret godt havkattefiskeri og der er fanget rigtigt mange på flere pladser, altså over 20 stykker, primært som bifangst..
I den forløbne uge har vi haft et hold fra Jans Lystfiskershop på besøg og fiskeriet var trægt i de første dage for derefter at bliver væsentligt bedre. Holdet sluttede af med at fange 4 helleflyndere over 130cm indenfor et sidste døgn, med topfisk på 130-131-137-162cm. Kongefiske!! totalt blev det til 19 helleflyndere, en del torsk, sej op til 11,2kg og mange havkatte. Rødspættefiskeriet var ikke på toppen i den forløbne uge, men det skal nok komme op igen. Hvis man er interseret i at vide de nøjagtige tal for, hvad der blev fanget på ugen så kig forbi i shoppen og Jan husker det helt sikkert.. Den dag Jeg var med havde de en serie på 90-90-101-119-130-137cm helleflyndere hvoraf 5 blev fanget på trollede 3d heringshads...
At fiskeriet virkelig er kommet op i allerhøjeste gear vidner de 3 sidste dage om, med topfisk på campen på 162-157-153cm. Vi har godt nok hver uge fanget +150cm helleflynder, hvilket er stabilt, men også mængden af 120-140cm fisk har været rigtig god, de sidste dage. eksempelvis guidede Jeg igår Andreas Datscheng og michel til 4 helleflyndere på 90-119-123-153cm samt torsk over meteren og sej til 108cm. Andreas blev derfor den første i år til at fange 3 arter over meteren samme dag. Han havde så også et 2 cifret antal havkatte, stærkt fisket!!