Sommer i Havøsund

Så kom sommeren til Havøsund, og de lokale havde i dag fundet shorts og t-shirt frem, temperaturen sneg sig op på 23-24 grader. Desværre betød det også en meget kraftig vind fra syd, så fiskeri blev det først til her i aften, hvor vi prøvede at finde et sted at komme i læ. Det viste sig meget svært, da vinden stadig var så kraftig at man drev 2-3 knob, så vi prøvede at holde pladserne på skruen.

Det blev kun til en time, og det gav det sædvanlige torsk, kuller og sej. Kurt var dagens mand med en fin lille kat.

I aften skal vi på krabbekalas på hotellet, så må vi se om det det lever op til sit gode rygte.

Trætte arme

Så er der gået 3 dage af vores fiskeeventyr, og armene er begyndt at være ømme. Vi har tonest med en masse torsk, kuller, bromser og sej, og flynder og kat er også kommet i båden.

Da vi alle 4 ikke har erfaring med fiskeriet heroppe, valgte vi på vores første dag, at sejle sammen med bådene fra NSA. Vi troede på et tidspunkt at vi ville ende på Grøndland, da der skulle fiske på nogle flynderpladser der lå langt fra Havøsund. Der var åbenbart ikke de pladser flynderne var hjemme på denne dag, så efter flere timer uden andet en små torsk og kuller, besluttede vi at sejle for os selv, og prøve på pladser der var market på plotterne og meget tættere på Havøsund. Det gav på førstedagen mange fine torsk, kuller, brosmer og en lille flynder.

Dag 2 var meget bedre, og der gik ikke langt tid før en flynder huggede på en Gadusen pirk. Efter 3 gode udløb og 30 min. fik vi løkken omkring halen på en flynder på 160 cm (ca. 60kg) Fighten blev videofilmet, foto blev taget og så blev dyret elles sluppet løs igen, så andre kan få en oplevelse. Ellers blev det igen en dag med torsk, kuller og brosmer.

Dag 3 tog vi atter tilbage på pladsen der gav os flynderen dagen før, og det viste sig at være et godt sats, John fik en flynder på 110 cm og 18 kg, Lars fik en udsætter på 68 cm. Så var der også et par måler torsk og sidst men ikke mindst en kat til John.

Vi fisker ikke mere en 6-8 timer om dagen, så det er et ganske godt udbytte. Ellers går tiden med Johns kokkekunst, John tilbereder div. fisk, og en rensdyrret er det også blevet til.

Nye Gæster!

Leif,. John, Kurt og Lars ankom i dag fra Kbh/Kolding. Vi startede med en god gang foder og stak derefter ud på en lille aftentur. Første stop var en en "målertop" vest for Havøy. Der var fisk nok, men vi så ikke nogle over 8 kg. Derefter prøvede vi en times tid på et plateau efter helleflynder, men uden flynderkontakt. Strømmen stod helt stille - ikke godt for flynder. Det flotte vejr gik stille og roligt over i tung regn :-( og det varede ikke så længe før aftenkaffen, tærten og de nyredte senge trak os hjem igen.. Nye tag i morgen - dog úden mig. I de følgende dage er Leif og co. på egen hånd uden NGF-guide (han måtte melede afbud pga. rygoperation). De har fået lov til at støtte sig lidt til Nordic Sea Anglings guide Daniel Nilsson.

De foregående dage er gået fint. Dog uden de helt store fisk på dæk. Et par hidsige kontakter og et langt udløb fra en mistet fisk vidnede dog om at vi var meget tæt på nogle gode fisk. I Troldsundet landede vi 4 mindre flyndere og fik vi vores jigs forkortet af yderligere 4-5 flyndere..

Mathias og jeg tager hjem i morgen tidligt. Mange tak til Allan, Henrik og Peter for en god uge sammen, hvor alle fik nået både at holde ferie og fange fine fisk. Som sædvanligt var det spændende at fiske heroppe, og som sædvanligt nåede vi kun halvdelen af hvad vi gerne ville. Men det betyder også, at der er meget at glæde sig til ;-)

Blæst, arter og kun småflynder.

Allan, Peter, Henrik samt min søn Mathias og jeg ankom til Havøysund i tirsdags. Allerede første aften tog vi en lille tur i Kulfjorden, selvom det blæste 10-15 m/s. Vi fangede mindre torsk, sej og kuller. Som sædvanlig er der mængder af fisk "hist op pist" om kring Havøysund. Onsdag blæste det enndu mere, og vi satsede på en lile medetur ved havnen, for at spare på kræfterne til en nattur. Vinden skulle nemlig lægge sig. I havneindsejlingen var der fint med store rødspætter, men det var meget vanskelige forhold. Der gik dog ikke længe før vi alle havde fået mindst én stor spætte og flere PR var hjemme. Nogle mellemfisk måtte bidrage til frokosten; den gamle klassiker - fileter m. fritter.. I går aftes lagde vinden sig som forudset, og vi fiskede hele vejen rundt om Måsøy, hvor vi satsede på lidt af hvert; spætte, kat, torsk og flynder. Vejret var fantastisk, og fiskeriet underholdende, men de store fisk havde vi ikke kontakt med. Et par både vi lå ved siden af landede nogle fine flyndere op til 171 cm (70-75 kg), men vi landede bare en baby og en unge! Men alt i alt en flot tur i nat...

I dag har vi sovet længe, men de andre er på vej ud på en aftentur nu. Det blæser en del, men de kan nok finde læ et sted, og i morgen skal det blæse igen. Mathias og jeg bliver i land. Vi har lige hentet krabbe til krabbemiddag i morgen - Mums!

Guiden takker af..

for denne gang med maner. Det var kuling fra vest inat og derfor fiskede vi rødspætter i eftermiddag og fiskeriet flaskede sig således, at Frank Molbjerg fangede spætter på 2,25 og 2,30kg. Anders Wolf fik spætter på 2,25 og 2,60kg og jeg selv sluttede af med 2,05 og 2,95 og 3,00kg. Super fiskeri som afslutning på en måneds guidning i havøysund...

Anders Wolf med personlig rekord på 2,60kg.

Brian Ahlers med rødspætte nr. 4 over 3kg i 2010, denne på 3,00kg.

Tirsdag kommer Hans Hagerup til Havøysund for en uges guidning og fiskeri, og med sig sikkert en masse ideer og initiativer.

Så følg med på bloggen de næste dage.

/Brian

Rekorder til Lotte.

Det har været lidt sløjt med opdateringer i weekenden for vi har fisket igennem og sovet for resten. Vi har fået nogle flyndere i mindre størrelser, mængder af katte og brosmer.

Lotte med personlig rekord i havkat og brosme.

Lotte med sin første flynder fanget på savage gear sandeel i glow, som fisker godt i solskin.

/Brian

Torsk, flynder og rødspætter

Det nye hold som tog over fra Myg og Dennis, er Lotte og Jens fra hvidovre og Anders og Frank fra det nordjydske. Vi startede i 2-3m dønninger og regnvejr med et afvækslende fiskeri efter torsk og flyndere for lige at komme igang og få lagt ny line helt stramt på hjulet.

Fiskeriet om formiddagen resulterede i 6 måler torsk på jig og mængder af mellem fisk samt en flynder som fulgte med op til båden og kiggede på. Da vi var godt våde tog vi hjem og fik frokost og hyggede lidt inden aftenfiskeriet.

Lotte med måler torsk på 11,5kg.

Anders Wolf med måler torsk.

Aftenfiskeriet blev lagt på en af de nære pladser og i første drev kom der flynder i båden og der var flere kontakter. I andet drev fik Frank sin første flynder på 78cm, som vi kunne genudsætte efter en stribe fotos. Derefter gik det død og vi prøvede efter rødspætter med rejer og på den anden plads var strømmen til at have med at gøre og vi fik fine rødspætter op til 1,5kg og kuller til ca 2,5kg og så mistede Jens en flynder på reje.. Frank begyndte at tænke på om han kunne låne en hånd for at tælle personlige rekorder på en dags fiskeri, med pr. Kuller, brosme, flynder og rødspætte...

Frank og Anders med rødspætter på ca. 1,5kg.

/Brian

Varieret fiskeri.

Idag satsede vi lidt på det varierede fiskeri og vi lykkedes med 5 rødspætter over 2kg til 2,8kg og myg fik sin første spætte over 2 kg og senere sin første havkat over 5kg.. Dagen bød også på 2 mindre flyndere som blev genudsat og selvfølgelig torsk og kuller.

Vejret på billederne er super godt, men her 2 timer efter vi er kommet i havn er det blæst og regn og imorgen meldes der om stiv kuling. ØV.

Dennis med spætte på 2550 g

Myg med havkat på 5,25kg

/Brian

Torsk og blæse vejr..

I nogle dage har fiskeriet og vejret ikke været at klage over, men nu er vejret blevet rigtigt dårligt. Igår havde vi op til 20 grader i solen og super vejr, men så i aftes blev vejrmeldingen lavet om. Vi kan derfor ikke komme på de pladser vi gerne vil og lige nu er vejrudsigten 6-7m/s men lokal målingerne siger over 12m/s i middelvind. Der var ellers planlagt et maraton fiskeri her inden Dennis og Myg skulle hjem.

Fiskeriet blev på pga vejret også flyttet til en plads som i sidste uge gav nogle fine flyndere og torsk og det leverede pladsen også i aftes. Den største torsk på fine 17kg blev fanget i midnats sol på den brune cutbait fisket ultra langsom ellers kom der bid af torsk med det samme. Samme teknik brugte Myg, men desværre fik hans flynder slidt sig af krogen...

Håber på bedre vejr...

/Brian

Flynder til Myg.

Inat kunne jeg taile denne nye pr. på 125cm og 27kg for myg. Dette er hans 3 flynder over 14kg på turen alle fanget på den store cutbait i farven makral. Vi fangede også et par mindre flyndere som straks blev genudsat. Der er nogle meget korte og intensive hugperioder og derimellem meget fiskeri og ikke så meget fangst, der findes kun torsk på under 1kg på pladsen og så flyndere.

/Brian

Flyndere.

Idag fik vi flynderne, men der skulle kæmpes for dem. Myg fik først på 109cm og 18,5kg og derefter en på 104cm og 14kg på herring cutbait i makrel farven. Læg især mærke til smile hullet ned langs ryggen af denne rigtigt fede flynder. Vi befriede den iøvrigt for en 5/0 VMC permasteel, som sad i kæften..

Myg med 18,5kg og 109cm på herring cutbait i makrel.

Genudsætning af 104cm flynder.

/Brian

Flere Røde..

Vi fiskede det stigende vand efter flyndere med flere flyndere som fulgte med helt op til båden og så blankede vi den. Da strømmen tog af riggede vi om og tog ud på rødfiskepladsen. Der stod igen 20 m fisk og 4 drev senere kunne vi indveje en 3 kgs til Dennis Krogh, som den største.

Derefter prøvede vi igen flyndere på nogle grunde, men de var invaderet af torsk og sej, så det blev ikke til det helt vilde flynder fiskeri..

Anden halvleg blev prioriteret op og fodbolden droppet, men flynderne ville stadig væk ikke lege med. Så der blev rigget om og fisket en rødspætte eller mange..

Dennis og myg med spætter lige under 2kg fra et drev. Ialt fik vi 3 over 2 kg, Dennis fik en på 2,65kg og jeg kunne skrive spætte ind på 2,4 og 2,85kg i journalen.

/Brian

Kæmpe rødspætte.

Efter at have været igennem rigtigt mange rødspætter blev det idag min tur til at fange en af de rigtigt store og min personlige rekord er nu 3,7kg. Dagen bragte 7 rødspætter over 2kg og yderligere 2 over 3kg på 3,05 og 3,15kg.. Et fiskeri der forhåbentlig kan gentages da alle fiskene blev genudsat.

Iaften kommer Dennis og Myg, som har småbåden Væseren, til havøysund for en uges fiskeri. Med alle de store fladfisk de sidste dage og med en lovende vejrudsigt... uha.

/Brian