Bådmesse, blæst og skrei i Kulfjorden

På lørdag kan du møde NGF-guiderne Allan og Mads i Bellacentret. Vi har lånt et hjørne i standen hos Hvidovre Sport, så kom endelig forbi hvis du skal på bådmesse. Vi har lidt film og billeder fra sæson 2010 og svarer selvfølgelig på alle spørgsmål om turene til Havøysund. Og lur mig, om ikke Hvidore Sport har et godt tilbud eller to :-)

De andre tog ud og fiske i Kullfjorden ved 11-tiden i dag. Det er lige rundt om hjørnet øst for havnen. Der er læ for bølger, når vinden er i SV (12-15 m/s) som nu. Selvom det blæser (og det begrænser de fiskbare områder) lader det til, at Brian & co er på sporet af noget fornuftigt! Fik en SMS ved 13-tiden, med melding om skrei op til 14,5 kg...
Spændende, om det kan fungere i bunden af fjordene allerede nu. Efter sigende skulle skreien ikke være trukket helt ind i fjordene endnu, men det er nok helt andre mængder erhversfiskerne snakker om...

Væltede tørrestativer...

Fra værøy har vi fået dette foto af deres væltede skreistativer. Tror de søger en tømre?

I Havøysund har erhvervs fiskerne snart ikke været ude i 3 uger, så vi har kun haft en lille del af det dårlige vejr. Det er mange år siden at det har været så dårligt vejr i så lang tid i træk.

Rene og Thomas har forsøgt sig fra molen med dette resultat...

Imorgen kommer vi måske ud omkring middag i nogle af de indre fjorde..

/Brian

Dårligt vejr..

Mandag og tirsdag har vi bare dårligt vejr med omkring 15m/s fra SV og da det er tøvejr er gaderne fulde af sjap. Vi var ude med sneskovlen og rydde det værste væk så al isen i bunden kan smelte.

Ellers så står den på nybagt franskbrød og kaffe og så fandt vi en flæskesteg frem igår så vi havde lidt og hygge os med. Vi skal idag hente de første gæster som skulle komme fra jylland og vi er klar på mere sovs og kartofler, hvis det bliver nødvendigt.

/Brian

Så fisker vi endelig.

Igår søndag var vi ude for første gang i år, da vejrmeldingen får første gang meldte om havdag. Synes dog at det blæste noget fra morgen og vi ventede til klokken 10 med at gå ud. Alle erhvervs fiskerne blev i havn, men det var jo også søndag. Da vi kom ud i det åbne blev vi mødt at nogle lange dønninger og kraftige snebyger. HUSK SKIBRILLER. Vi kunne dog ikke finde skreien på de første pladser og vinden skulle bare lægge sig og så kunne vi komme ud på de pladser, hvor erhvervsfiskerne fanger dem. Fulde af optimisme sejlede vi længere nordpå, men forholdene blev bare endnu værre og da vi var alene ude, besluttede vi at vende om og sejle i læ. Det gav mening at erhvervs fiskerne ikke var ude.

Vi måtte sande at vejret er den vigtigste faktor og absolut ikke er at spøge med om vinteren.

Vi sejlede ned i Kullfjorden, som ligger lige ved Havøysund. Det er nok det tidligste at søge dem derinde nu med skreitorskene var derinde og vi fik bøjede stænger.

Idag er der meldt om stærk kuling 20 m/s og vi hygger med kaffe indendøre.

/Brian

Båden er i vandet!!

Fra morgenen fik Jeg fat på et af snerydnings køretøjerne og fik ham til at rydde det område, hvor vi plejer at lægge både i fra is og sne. Det er grejt..

Til middag fik vi sat båden i vandet og rigget de sidste småting til...

Vejrudsigten melder om fiskevejr imorgen og der er kriller i kroppen. Jeg har været lidt rundt på havnen og der er mange lodder rundt 100m kanten og mange kveiter, som spiser lodde derude. Imorgen så gælder det stor skreien for vores vedkommende...

/Brian

Så er vi fremme...

Efter en lang tur fra København til Havøysund med den nye arronet på slæb så kom vi frem her i eftermiddag. Vi kom til Karasjok igår aftes efter at de sidste 50 km ikke havde været specielt sjove at køre i. Vejene fra Karasjok og mod Nord, Vest og Syd på var spærret og vi overnattede på det sløjeste vandrehjem jeg endnu har set. Vi kunne dog køre videre i formiddag, efter at vejene var blevet ryddet.

Lørdag regner jeg med at vi får sat båden i vandet, selv om der i hvert fald ligger 40 kubikmeter IS eller Sne  der hvor vi plejer at sætte både i. Det blir helt sikkert en udfordring..

/Brian


Kære fiskevenner
Så nærmer tiden sig for skreifiskeri ved Havøysund! Brian Ahlers og hans makker er på vej op med minibussen og en Arronet på slæb og har ventet på bedre vejr inden det sidste dags-stræk op  til Havøysund.Vejret har været utrolig dårligt i den sidste tid med meget vind og sne. Selv de lokale, som er vant til det barske vinter vejr har haft store besværligheder på vejene og på søen.  Vi håber, at det normaliseres snart, så Brian og makker kan komme ud og fiske i løbet af de næste par dage.  Jeg rejser selv op med et par gæster på tirsdag og er meget spændt på skreifiskeriet deroppe. Meldingerne fra erhvervsfiskerne er meget positive; der er utroligt mange torsk i år - og det siger ikke så lidt på de kanter….

Skrei ved Havøysund

I Marts skal vi op og fiske skrei ved Havøysund.
Området er kendt for de store skreitorsk - torsk som vandrer 500-1000 km fra Barentshavet og ind i de Nordnorske fjorde for at gyde. Det er fisk på 3-40 kg der vandrer i mængder, som er ufattelige efter danske forhold. Vi fisker på 50-100 m dybde med pirke eller kæmpe-jigs og alle fisk hugger reelt.

Da vi startede sæsonen i maj 2010 var der stadig lidt "rester" af skrei hist og pist. Mest småfisk - men ganske underholdende!

Se fiskene under båden på dette klip: www.youtube.com/watch?v=bUyyjZeewOY

Introduktionspris for skreifiskeriet er 4000/pers excl. fly (ca.1900 T/R).

Ring, hvis du er interesseret.

Mvh Hans 23840889

Det har været en succes

Det har været en succes, at komme rundt i landet, og fortælle om Nordnorge og Havøysunds fantastiske fiskeri og natur. Tak for en god "turné" til alle jer, som vi mødte i Sorø, Frederikshavn, Herning, Vejle og Hvidovre!.

Vi har med glæde taget imod et par ekstra opfordringer, og I kan møde os:

6/1 Farum Lystfiskerforening kl 18.30-22.00

18/1 Jan & Bos Lystfiskershop Odense/Dalum LFF kl. 18.30-22

TILMELDING: Hans Hagerup 23840889

ALLE ER VELKOMNE, OG DET ER SELVFØLGELIG GRATIS.

NORDNORGE/HAVØYSUND

Temaaftener med Hans Hagerup/Brian Ahlers

Vi kommer med masser af spændende erfaringer, praktiske tips, fiskesnak, billeder, film og svar på spørgsmål.

For dem, som overvejer, at tage til nordnorge for første gang, er der virkelig meget information at hente. Men dem, som har været afsted før kommer heller ikke til at kede sig!

Velkommen hos:

Sorø Lystfiskerforening

. Torsdag 4. november kl. 19, Frederiksvej 37, parkering ved kulturhus.

Frederikshavn, Skagen Havfiskerklub

. Tirsdag16. nov. kl. 19, HC Ørstedsvej 9, Fredrikshavn.

Herning Bådcenter

. Onsdag 17. nov kl 19, Navervej 14, 7451 Sunds. Tilmelding Hans 23840889

Vejle, Saltvandsfiskeren

. Torsdag 18. nov kl 19, Rødkilde Gymnasium, Rødkildevej, Vejle.

Hvidovre Lystfiskerforening.

Torsdag 25. nov kl 19, klubhuset, Biblioteksvej 60B, Hvidovre.

Nyborg Småbådsklub

. Fredag 26. nov kl 19, klubhuset, Lystbådevej, Nyborg. Tilmelding Bjarne 23639342.

Sæsonen vel afsluttet.

De sidste dage i Havøysund havde vi fint fiskeri på både trolling og spin (op til 11 flyndere på 1 båd på 1 dag). Det flotte vejr blev bare ved og ved - og Palle fiskede som sædvanlig efter havkat...

Bådene kom op og blev rigget af osv. Hjemturen i bil gik over Østhammar hvor vi hentede Arronet nr. 2. Det var en flot tur, og den forløb også uden problemer.

Vel hjemme igen er der mange ting, som skal planlægges for næste år. Der er som sagt kommet mange bookninger, og det er en god idé, at reservere hurtigt - hvis det er juni, juli og august du vil tage din fiskeferie er der faktisk allerede meget begrænset plads!

I løbet af efteråret tager vi rundt i Danmark og fortæller om fiskeriet i Havøysund. Der kommer snart en plan over hvor og hvornår...

Udover trolling efter helleflynder er dybhavsfiskeriet ved Havøysund relativt uafprøvet. Men der er ikke tvivl om at det også rummer spændende muligheder. Under fiskeri efter rødfisk fangede Jørgen "Pirk" f.eks. en fin brosme på 12,5 kg næstsidste dag. Det blev kun til mindre rødfisk den dag, men erhvervsfiskerne fanger af og til rødfisk på over 10kg!

Forresten ; Dyret over benene på fotoet smagte suverænt - vi fik rensdyrkølle forleden!

Renerne indfanges

I dag var vi nogle stykker ude og se på at renerne blev indfanget og "sorteret". Nogle skulle slagtes, andre skulle køres andre steder hen. De fleste løb bare selv hjem..

Intenst at se alle de flotte dyr så tæt på, at man kan røre, se, lugte og høre dem (de siger faktisk meget!) - og heftigt, at se dem blive indfanget og slagtet. En spændende oplevelse..

107 + 131cm og vågehval

Igår fik "ungdomsklubben" yderligere 10 fisk. Brian guidede i Aronetten for Palle og Jørgen "Pirk" men Eskild var ude med Mads og Allan. Eskild fik sine første flyndere og var glad som få da han kom i land. 12kg på toppen til Eskild. Idag stak jeg ud med Jørgen og Palle til pladserne der har givet godt med fisk til ungdomsklubben de sidste par dage. Trolling fiskeriet gav kun en enkelt fisk på 107cm, men den gav en fin fight. Da trollingfiskeriet gik død skiftede vi til jig fiskeri på en anden plads og det gav en flot flynder på 131cm til guiden. Det blev de eneste to fisk på dagen selvom vandet kogte af tobiser og vi så jagende flynder der sprang fri af vandet! Det samme så vi i forgårs men det lød så overdrevet at vi ikke ville skrive det på siden, men to gange i træk har vi nu set fænomenet. En vågehval var også lige forbi og mæske sig i tobiser.

Imorgen bliver det konge vejr, så vi stikker på langtur og prøver en ny plads. Følg med på bloggen.

/Brian

NGF troller i Havøysund....11-1 til Ungdomsklubben!

I går var "Ungdomsklubben" og "De Gamle" ude i hhv 13 og 10 timer. Der blev altså fisket rimeligt godt igennem og vejret var da også fint.

De gamle (mig inklusive :-o) jiggede efter flynder i Troldsundet en stor del af dagen.

Vi havde en del kontakter og så også flere fisk i ok størrelse, som huggede helt oppe ved båden. Rimeligt nervepirrende, når man står og drømmer om sin første flynder! Både Eskild og Palle har været i Norge før, men har endnu ikke fanget flynder. Men det var kun Jørgen, som fik landet én. Hans første flynder fangede han på hel sej. Den vejede 10 kg prik og blev meget vel modtaget :-)

Det var en dag uden meget tidevandsstrøm, og så er det ikke optimalt at jigge flynder. Derfor brugte vi også en del tid på at mede havkatte. Foråret er absolut bedste årstid for kat. Men ved Havøysund er bestanden så stor, så man kan fange dem hele sæsonen, hvis man fisker målrettet. Det gik da også ganske godt, og alle fik flere havkat - dog med mange "killinger", som vi genudsatte. Eskild som stod i stævnen var i øvrigt ubestridt Brosmekonge! Han var så venlig at rydde bunden for brosmer (op til 5-6 kg)med sit tackel, så vi kunne fiske kat. Hans tackel havde både blinklys og masser af lysslange - rigtig brosmeguf! Men han sluttede dog også med at fange dagens største kat på dette tackel. Alt i alt havde vi ikke så meget at prale af, men dog en dejlig dag med varierende fiskeri.

Ungdomsklubben fik derimod stor succes med trollingen. Der tikkede den ene sms ind efter den anden med staus; 2 stk, 5 stk, 9 stk osv... Ved mørkets frembrud kunne de gøre dagen op; 11 flyndere med største på 138 cm og topkondition - dvs. min. 40 kg. (Der var dog et stykke ned til næststørste på 1 m). 10 af fiskene blev taget på trolling.

Der er ingen tvivl om at vi i NGF vil arbejde videre med at teste trolling-mulighederne ved Havøysund!

Gode nyheder og dårligt fiskeri !!

Vi er syv gutter heroppe nu, som fisker denne sidste uge i sæsonen. Tre gæster; Jørgen, Palle og Eskild, 3 guider; Brian, jeg og Mads samt Mads´ven Allan fra Team Njord.

Brian Ahlers og Allan Petersen har slæbt en 21 fods Trophy med op, som skal fungere som

reserve-/trolling/privatbåd

.

Turen var laaaang, men gik godt og de første par dage har vi brugt en del tid på at få båden i orden.

Begge både har da også været på flynderjagt i den hårde østenvind. Resultatet har været dårligt; 1 flynder på hver båd-hhv. 12 og 20,5 kg. Vi har også fisket 2 timer efter rødspætter i havnesundet, men vi landede kun masser af isinger og skrubber! Rødspætterne har åbenbart søgt bort. I dag (fredag) er vejret fint. og vi lægger nok nogle flere timer på vandet. Madss Jyde, Brian og Allan har rigget trollinggrej til og skal teste det på Trophyen i dag. Der er allerede på vandet. De "gamles" båd med Palle, Jørgen, Eskild om jeg er ved at vågne :-O

Nå, men bortset fra det ringfe fiskeresultat har vi som sædvanlig hygget os og det er fedt at være to både på vandet. Om alt går vel er den næste Arronet klar til afhentning i næste uge.

Men allerbedste nyhed er at Claudines Gjestehus/Norway Guide Fishing er enige om at udvide næste år med det store hus overfor, som ligger på kajkanten.

Jeg tør godt love, at det bliver fantastisk fine faciliteter og rorbuer. Også adgangsforhold til bådene bliver super. I øvrigtb er havnen og benzinstationen i gang med at udvide tankanlægget. Næste år behøver vi ikke tanke i dunke. I stedet kan vi sejle hen til stationen og

tanke direkte

ned i båden.

Dejligt komfortabelt :-)

Kolleger på arbejde

På billedet: Kolleger med flyndere mens andre passer syslerne derhjemme.

Tak til Finn, Tonny, Stefan og John for en dejlig uge.

Stefan og guiden fik flyndere på sidste, korte dag. John slappede af efter gårsdagens oplevelser og overlod rampelyset til os andre.

Samlet set gav en god uge med fint vejr 23 flyndere op til 32 kg med fem stykker over 10 kg.

Desuden nogle målertorsk som vi ikke talte op, riiiigeligt med mellemtorsk og kullere. Mange kullere.

Og lidt blandet andet flad- og rundfisk som ikke blev vejet.

Og det fantastiske Nord-norge bød på vidunderlige oplevelser lige til det sidste. Køreturen gennem fjorde og fjelde til lufthavnen i Alta bød på alle efterårets stærkeste farver i både sol og tåge. Det er lige betagende hver gang. Denne guide ser allerede frem til næste gang....

/Lars

Så slog John til!

Vi har åbenbart en ny Dagens Mand hver dag...

Efter en dag med mange gode forsøg og intentioner havde vi kun en lille flynder på 86 cm i båden. Til John.

Så tvang den tiltagende vind os heldigvis til at improvisere i læ af klipperne. Et lille flak med strømløb blev forsøgt, og i første drev nuppede en flynder jiggen halvt oppe i vandet.

130 cm og 32 kg blev landet efter en sikker fight.




Guiden havde lovet Stefan han ville fange sin første måler, hvis han tog med til Norge. Man skal holde hvad man lover.



11 kg kort efter en på 9,8 kg med tom mave.





Efter to små flyndere havde vi to afbidte haler på 10 sekunder i Trollsundet. Samme fisk, der aldrig viste sig skønt den bed få meter nede...





Senere fik vi to flyndere i ét træk på en ny plads, den ubeskedne guide tog flyndere i to på hinanden følgende dyp.





Og så har vi fundet en gulp der kan sortere rødspætterne fra, så kun skrubberne kommer op...





Værterne gav kongekrabber med Claudines hjemmelavet hvidløgssmør, mums :o)



Perfekt at komme i land til, efter en lang dag på havet.