Regnvejr og målere..

Ole med stor hanfisk..

Vi startede lidt senere ud idag og tog på en kort tur i regnvejret. Armene er ligesom resten af kroppen ved at være godt træt efter 6 fiskedage i streg. Der var ikke den store bidelyst fra starten af dagen, men senere tog det kraftigt til og der var mange gode bid. Ole fangede den ene 15kgs hanfisk efter den anden, faktisk var det så hektisk at hans hjul blev så varmt at linetælleren duggede til... 

 Ole med hanfisk og Henrik med 20kgs

Fine målere

Ole med hans største hanfisk på 21,75kg

Det var denne uges sidste fisketur og imorgen går turen hjem med mange gode oplevelser i bagagen. Imorgen kommer der et hold fra Ballerup Fiskemagasin, som skal fiske en uge og dem henter Jeg ved flyet i Alta..

/Brian Ahlers

Målere, Stegt flæsk, spækhugger og flere målere..

Jan med 21kgs.

Siden sidst, i forgårs, fangede vi 27 målere op til 21 kg til Jan. Det var fint vejr i fjorden og solen skinnede, men bidelysten var ikke i top. Der er dog kommet flere lodder ind i fjorden og det har flyttet noget rundt på fiskene. Til aften havde Ole sørget for stegt flæsk med kartofler og persille sovs.. Det var konge!!!

Aftensmad og hygge i hytten.

Idag havde vi ikke vejret med os!! 10-12m/s fra SV og det var der ikke meget om i vejrmeldingen her tilmorgen. Tilgængæld så passede det at det skulle regne hele dagen, dog sneede det kraftigt imorges.

Imorges havde vi fiskeri med fisk op til 21 kg og vi så en stor spækhugger cruise rundt 30-80 m fra båden. Suverænt at se så stort et dyr og et ekstra krydderi på skreifiskeriet ved Sørøya. Vi begyndte også at få mere hul på fiskeriet og vi kom i havn med 39 over idag..

/Brian Ahlers

God dag på fjorden.

Brian Ahlers med +20kgs

Vi havde besluttet at sove længe idag og det var rart!! Vi havde næsten fjorden for os selv idag så vi tullede stille og roligt rundt og fik samlet en fin stribe målere sammen. Vi havde et træk med 7 over 17kg og henrik ærgrer sig stadig over at han ikke fik vejet 2 som han skød til at være under 20kg. Fartblind, tror jeg det hedder. Jan havde tur i at få de store på i eftermiddag men han smed et par store møghunde inden han fik dem til at blive og han lukkede dagen af med 3 over 20 kilo..

Jan fighter 20kgs

20kgs i overfladen.

Jan med 21,5kgs..

Jan med dagens sidste fisk 25,5kg

Imorgen skal vi ud og fiske torsk fra morgenstunden...

/Brian Ahlers

28kg til Henrik

Henrik med 23kgs..

Her til morgen kom vi ud til noget kraftigere vind end lovet i vejrmeldingen og vi kom kun lige ud af fjorden inden vi vendte om fiskede os tilbage ind i fjorden og i læ. Jan startede med en hanfisk på 15kg som vred sig under afkrogningen og han fik plantet en krog i fingeren. Av av. Vi fik den dog ud uden de store problemer. Derefter gik det slag i slag og henrik fik en flot 23kgs og nu har alle 3 i båden fået 20+fisk.. Fiskeriet tabte dog pusten lidt indtil vi fandt en stime med hugvillige fisk og henrik fik stort bid. Vi kunne lande en skrei på 28kg til Henrik, Jan og Jeg fik også en måler i samme lille stime..

Henrik med 28kgs skrei

/Brian Ahlers

Morgen fiskeri..

Jan hygger sig..

Vi tog ud på en kortere morgen tur og de 2 første stop gav en måler i hvert inden vi fandt nogle bidevillige fisk og så blev det sjovt.. Vi fik lokket dem meget godt op men de manglede størrelse om end der var en del målere iblandt. Ny plads og der var der meget bedre størrelse på fiskene. Jan fik fisk på 19,8kg, derefter en på 22kg og sluttede med top på 24,25kg. Dertil skal siges at han brokkede sig højlydt over sin 19,8kg da den kun var 100g over hans tidligere pr. og mon ikke den bliver dyr... Dagens store spørgsmål er hvad det koster at få vejet en fisk ned ved de andre gutter...

Jan med 22kgs..

Lille Ole har på forhånd ikke det store ønske om at fange mange fisk, da det eftertragtede mål er 20+. Det fik vi klaret med denne på 24,75kg og så nuppede han lige en på 21,75 en time efter..

Ole med 24,75kg

Jan med 24,25kgs som blev hans nr. 12 over idag..

Nu er vi inde og samle kræfter til eftermiddags trækket som starter klokken 15.30. Vi nåede 25 over 10 kg på formiddags turen. 

/Brian Ahlers 

99 målere..

Thomas Bøge med 20+ torsk.

Onsdag havde vi sidste fiskedag og vi havde kanon fiskeri fra om morgenen, med 22 målere i det første drev. Derefter kørte fiskeriet lidt op og ned men ret godt generelt. Vi startede med at fiske ved bunden og derefter trække hele stimen op midt i vandet og så bare fiske løs. Hårdt arbejde men det virker. Til middag havde vi 55 over 10 kilo og 4-5 stykker over 20 kilo.

Henning Nygård med +20kg

Hubert med +20 kilo

Fiskeriet var nede i en bølge dal over middag, men blev bedre midt på eftermiddagen og de lange arme blev bare længere og længere. I lange perioder havde vi 30-40 meter torsk under båden. En god fisketur skal jo ha en ende og denne sluttede med 99 målere, hvor af 11 var over 20kilo op til 24,9kg..

Totalt sluttede vi ugen med 178 målere og 19 stk over 20kg med topfisk på 30,25 og 28,5kg.

Udsigten fra kontoret onsdag aften..

Torsdag er det skifte dag og der kommer et hold op fra fiske teamet Børsterne.. og ikke mindst TAK til Hubert, Bøge og Henning, for en god uge og ikke mindst Henning for at lave aftensmad.

/Brian Ahlers

28,5kg til Henning Nygård..

Henning Nygård med 28,5kg torsk.

Idag har vi haft kongevejr og det er blevet udnyttet til fulde med en lang dag på vandet. Tror der er blevet sat ny båd rekord i at fange 5-8 kilos torsk. Puha. Vi dog også fanget mange fine store fisk og så har vi mistet nogle rigtige møghunde på kroghold og så knak vi også en stang fra morgenstunden, men fik fisken, som jeg ikke husker hvor stor var...

Henning Nygård fik sat ny pr efter 19 års venten med en 28,5kg torsk. Det var en konge fight, hvor torsken tog 40 meter line i første run. Så er det alvor... Tillykke!!

Herunder et par billeder af andre imponerende fisk fra idag. Imorgen gir vi den fuld gas fra tidlig morgen da det igen blir konge vejr...

Hubert med 24kg Skrei.

Thomas Bøge med hanfisk på 19,5kg

/Brian Ahlers

30,25kg skrei..

Vi startede hårdt ud idag med afgang klokken 05.00 og en af de første fisk var denne skrei på 30,25kg og 137 cm fanget af Martin Hubert. Tillykke med den!! Vi fik en del målere omkring 15-18 kg fra morgenen, hvorefter fiskeriet døde noget ud for os. 

Henning Nygård med måler.

Eftermiddags fiskeriet blev noget bedre antals mæssigt på målersiden om end vi ikke fik nogen +30kgs. Thomas Bøge fik som dagens 10ende måler, hans 20+ nr. 20 og den vejede 22,5kg. 

Thomas Bøge med skrei på 22,5kg

Imorgen starter vi tidligt ud igen og tar en lang dag på vandet..

/Brian Ahlers

Kort aftentur..

Hubert med skrei på 21kg og 20,2kg..

De sidste dage har vi været indeblæst og fået drukket kaffe og kigget ud på vejret og såen.. Idag lagde vinden sig og og vi tog ud lidt over klokken 17 for at fiske en hurtig aften måler.

Vi fandt hurtigt nogle fisk og alle fik målere og Hubert fik 2 stk over 20kg. Vi fiskede kun ca en halvanden time så nu er forventningerne til morgen dagens fiskeri helt på toppen.

/Brian Ahlers

Transport og igang på Sørøya.

Har brugt de sidste dage på at installere Garmin GSD 24 og skifte transdurer etc og så kørte jeg igår til færgen i øksfjord på ca 10 timer. Sad kun fast i sneen 2 gange undervejs og jeg kunne køre ombord som sidste bil på færgen.. Der havde været rigtigt mange uheld på E6, så jeg på færgen.

Der er en del fisk i fjorden...

Idag har Darius og Jeg søsat den nye arronet og så måtte vi lige ud og sejle en tur på fjorden. Båden virker og ekkolodet kunne se fisk..

Sørøya eksperten Darius, fik 4-5 gange flere målere end Jeg og så fik han også dagens største, en hanfisk, på 20,9kg.Super stærk fisk.

Darius med hanfisk på 20,9kg.

Det var rart lige at få fisket de mange rejse dage ud af kroppen, inden det første hold kommer imorgen.. Et hold kun bestående af folk som Jeg er blevet Danmarksmestere i havfiskeri sammen med..

/Brian Ahlers

58 timers tur igennem skandinavien.

Så har Jeg været en tur på Arronet i Østhammer og hente en ny Arronet 23,5 SPT til skreifiskeriet og til sæsonen i havøysund, hvor vi også har udvidet med en ekstra lejlighed der ligger ca 30 m fra bådene.

Turen gennem sverige gik super der var sorte veje helt op til Lulleå, hvorefter vejene bare blev dårligere og dårligere, men det var et nordsverige som jeg elsker det. MYGGE FRIT!!

Rensdyr, bemærk især den hvide...

Jeg kunne køre hele vejen op til vej 889, som er det sidste stykke til Havøysund uden snekæder. Typisk at det er de sidste 30 km som driller mest.

Snekæder på pigdæk og det spiller bare.

Det kan være svært at køre op. Nedkørslerne er bestemt heller ikke sjove.

Dagen idag skal bruges på at montere Garmin GSD 24 modul og så pakke de rigtige stumper sammen til Sørøya skreifiskeri..

/Brian Ahlers

Der er nu booket helt op til skreifiskeriet!

Hej allesammen.
Der var fra start af pæn interesse for skreisatset, men ingen tilmeldinger - derfor valgte vi, at starte forsigtigt op med kun 1 båd, hvor Brian Ahlers er guide. Den er nu fuldbooket.

Så hvis du vil opleve det unikke fiskeri, må du satse på 2013..
(man kan i mellemtiden trøste sig med, at der er kommet lidt mere liv i Øresund igen- så man da i det mindste har god chance for at fange nogle mindre torsk.. )    

Selvom vi således kun kan melde fra 1 båd håber vi at kunne levere nogle spændende indlæg midt i marts til midt i april her på bloggen!
 
/Hans

SKREITURE (STORTORSK) 2012

Tændt på MANGE STORTORSK ?

Tænder du på masser af stortorsk i arktisk natur og hygge med fiskevennerne - så må dette være verdens bedste bud på en fantastisk oplevelse til foråret!

I perioden marts-april deltager vi i det legendariske ”skreifiske” ved Sørøya i Nordnorge. Vi har base

inderst i Breivikfjorden

– fjorden, hvor

der er fanget flest torsk over 10, 20 og 30 kg de seneste år.

Placeringen

i bunden af fjorden er fiskemæssigt og sikkerhedsmæssigt optimal. Der er kort til de gode kendte pladser, og vi behøver ikke at gå ud af fjorden i dårligt vejr.

Guiden (Brian Ahlers eller Hans Hagerup) holder kontakt med bådene, og sikkerheden prioriteres øverst.

Et bådhold kan normalt vælge, om man vil have guiden med ombord. Enkeltpersoner uden sejlererfaring sejler med guiden ombord. Under alle omstændigheder holdes kontakt mellem bådene om fiskeri og sikkerhed.

Vi fanger skreien på

60-120 m dybde - både ved bunden og midt i vandet. Fiskene hugger reelt på pirk og jig, og med den rigtige teknik genudsættes langt de fleste fisk uden mén.

Fisk der aflives, fileteres og tages med hjem, eller foræres til de lokale. Fangsterne i området er ofte helt fantastiske. 4 mand kan fange flere store torsk på en uge, end de bedste turbåde i Danmark fanger på et år…

Herunder er en en del info, men ring gerne med dine spørgsmål! 

Hans Hagerup 23840889

Book en båd før 15. dec. og få et Daiwa Saltist 40 ”Black Gold”

Vejl. Pris 2499kr !

Perioder

Turene ligger fredag-fredag: 9/3-16/3 ; 16/3-23/3 ; 23/3-30/3 ; 30/3-6/4 ; 6/4-13/4

Pris/pers

6000 + flybillet (ca. 2000.-). Transfer, hvor guiden kører er inkluderet.

RejsenF

ly til Alta, hvor guiden henter/bringer med minibus eller flyv helt til Sørøya (Hasvik) 12 km fra Breivikbotn.

Ring og hør nærmere.

Tilmelding

som enkeltperson eller som grupper op til 8 pers.

Guider

Den erfarne guide Brian Ahlers og/eller Hans Hagerup (ejer NGF og tidligere skipper M/S Bonito).

Både

NGF´s alubåde 23,5 fod ”Arronet” m. 135 hk, ekkolod, VHF, radar, GPS tracker, bismervægt mm.

Faciliteter Vi bor på ”Sørøya Havfiskecenter” ved havnen i den lille by Breivikbotn 60 m fra vores både, tæt på supermarked og

benzinstation

Hytterne (der er renoveret i 2011) er til 2-4 pers og indrettet med to små soverum, køkken, toilet/bad, tv, internet, opvaskemaskine

mm. På campen er der tørrerum, sauna, fællesrum, renseplads, fryseplads samt grej/flydedragter til udlejning.

Grej/tøj:

Almindeligt havgrej i god kvalitet, flydedragt, varme støvler osv. Grej/dragt kan lejes. Vi fisker med store jigs eller pirke på 60-120 m dybde – fra bunden og op til midt i vandet. (få en nøjere beskrivelse inden afrejse)

Vejr:

Det kan være råt vejr, men det er trods alt ikke så koldt som man kunne forvente, hvis man ser på breddegraden.

Golfstrømmen medfører normal temperatur på -5 til + 5 grader. Der er aldrig is på havet.

Skrei:

Verdens største torskestamme, der hver vinter kommer fra Barentshavet i enorme mængder til de nordnorske kyster for at

gyde. Både mængde og størrelse på fiskene kan ikke sammenlignes med danske forhold, og havbiologerne melder, at skreibestan-den er stabil og ikke er truet - i modsætning til de andre torskestammer og erhvervsfiskere og sportsfiskere ellers fisker. De lokale erhvervsfiskere, har levet af skreifiskeri i århundreder.

NGF´s Forhistorie til disse ture:

I en usædvanligt blæsende marts 2011 testfiskede vi omkring Havøysund, som jo er vores base fra maj til oktober. Det viste sig hurtigt, at der var rigtig mange skrei, men det var svært, at finde de allerstørste fisk inde i fjordene, som vi var tvunget til at fiske i, når det blæste. Desuden lukkede vejen til Havøysund hvis det sneede meget.

Jeg har nu taget konsekvensen og valgt at flytte bådene i skreisæsonen (marts-april) til en kendt og stabil plads for storskrei , og vi er glade for at vi kan tilbyde vores gæster dette uforglemmelige torskefiskeri fremover.

Sæsonens sidste fisketure!

Det skulle jo komme, ik´? Den sidste tur i år!

De sidste par dage har budt på forrygende vejr og beskeden strøm. Meeeen... vi har nu alligevel sluttet af på en god måde.

I går vandt Danmark landskampen mod Tyskland med 3-0 efter indvejninger på 65 cm, 124 cm/24,5 kg og 132 cm med en tabelvægt på 32 kg, men den var kuglerund!

I dag gik de to både i hver sin retning med nogenlunde samme resultat. I et nyt område fik vi to små f

lyndere på 70 og 87 cm.

Den anden båd fortsatte i området fra i går, og det blev osse til to flyndere på 67 og 103 cm/12,5 kg.

Ialt har guidebåden vi landet otte over 10 kg i denne uge, heraf én over 20 kg og tre over 30 kg :o)

Alle i båden fik flyndere over 10 kg. Og så fik vi nogle stykker under og over mindstemålet hvoraf nogle af sidstnævnte er blevet spist. Der er stadig mange gode flyndere i nærområdet. Dertil lidt målertoresk, fin afslutning på året :o)

Emil - igen-igen - med sit livs tredie og mindste flynder, 124 cm / 24,5 kg

Guiden med (he-he) ugens største på 132 cm, én cm længere end de to næststørste 

Jans flotte rødtorsk på 13 kg. klar til landing... Heldigt at der er andre i båden der har kamera. husk at knappe brystlommen Jan!

Jan med flynder på 103i cm / 12,5 kg

Fint foto af Torsten og flynder på 87 cm og 8 kg!

/Lars

Blæsevejr, flyndere og klodset guide på skadestuen..

I lørdagens temmelig friske nordvestenvind måtte vi søge læ på de nære pladser.

Og vupti, her fandt vi en ny position, hvor vi i tre drev havde tre flyndere i båden og én tabt i overfladen!

Mens det således gik forrygende, fik guiden under afkrogning af en flynder på 11 kg sin wmc 6/0 dybt begravet i tommelfingeren.

Og ba-bu i havn til skadestuen, hvor Rederen Hans bistod med bidetang, fingerkræfter og råd til lægen ud fra stor erfaring i afkrogning af lystfiskere. Tak til Emil for eksemplarisk sejlads på hjemturen. Tak til lægen for nydelig syning.

Det blev således til flyndere på 14 og 11 kg samt en undermåler. Så tykke, så tykke....

Båden med tyskerne landede en undermåler og tabte en solid fisk efter 10 minutters fight.

Vi er nu to både tilbage til de sidste tre dage af årets sæson. Trist det slutter nu, hvor der stadig er godt flynderfiskeri

De to både ligger atter i læ på pladsen fra i går. I eftermiddag lægger vinden sig, og vi har skumle planer...

 Guld under regnbuen :o)

 Før..

 Efter..

/Lars

God dag i alle tre både!

Torsdag sejlede vores tre både hver sin vej, og alle havde held i sprøjten. Dietmar og Markus med hustruer fortsatte deres søgen efter flyndere i et område guiden havde foreslået, og det gav tre fisk over de 80 cm op til 9 kg. To til Markus og den største til Dietmar.

Vores nye tyske gæste - osse to par - ville fange rigeligt med torsk, gerne store. Torsten kender området fra tidligere, så ruten var klar. Han fortæller at de ti første dyp med hans egen stang gav otte torsk. Dagens største var på flotte 17,5 kg.

Guiden seglede med nyankomne Anders og Emil. Vi udforskede hvide pletter på søkortet. Det gik fint! Specielt Emil brillierede med to flyndere på 131 cm (over 30 kg iflg tabellen og særdeles tykke! Genudsatte) samt en torsk på 16 kg. Anders nappede en flynder på 10,5 kg/94 cm. Iflg tabellen burde den veje 9 kg, men var lige så tyk som Emils fisk.... Specielt Emils anden store flynder bød op til dans. Guiden har aldrig set så flot kæmpende fisk. Tre gange til bunden ud over det første helt vilde udløb! Det gav gode video-klip :o)

 Dietmar med flynder på 94 cm/9 kg

 Mierko med torsk på 17,5 kg

 Anders med tyksak på 94 cm/10,5 kg

 Forelsket Emil med sin første flynder på 131 cm

 Emil med sin anden flynder på 131 cm

 Emil med torsk på 16 kg

/Lars