Igår fik "ungdomsklubben" yderligere 10 fisk. Brian guidede i Aronetten for Palle og Jørgen "Pirk" men Eskild var ude med Mads og Allan. Eskild fik sine første flyndere og var glad som få da han kom i land. 12kg på toppen til Eskild. Idag stak jeg ud med Jørgen og Palle til pladserne der har givet godt med fisk til ungdomsklubben de sidste par dage. Trolling fiskeriet gav kun en enkelt fisk på 107cm, men den gav en fin fight. Da trollingfiskeriet gik død skiftede vi til jig fiskeri på en anden plads og det gav en flot flynder på 131cm til guiden. Det blev de eneste to fisk på dagen selvom vandet kogte af tobiser og vi så jagende flynder der sprang fri af vandet! Det samme så vi i forgårs men det lød så overdrevet at vi ikke ville skrive det på siden, men to gange i træk har vi nu set fænomenet. En vågehval var også lige forbi og mæske sig i tobiser.
Imorgen bliver det konge vejr, så vi stikker på langtur og prøver en ny plads. Følg med på bloggen.
/Brian