Allan, Peter, Henrik samt min søn Mathias og jeg ankom til Havøysund i tirsdags. Allerede første aften tog vi en lille tur i Kulfjorden, selvom det blæste 10-15 m/s. Vi fangede mindre torsk, sej og kuller. Som sædvanlig er der mængder af fisk "hist op pist" om kring Havøysund. Onsdag blæste det enndu mere, og vi satsede på en lile medetur ved havnen, for at spare på kræfterne til en nattur. Vinden skulle nemlig lægge sig. I havneindsejlingen var der fint med store rødspætter, men det var meget vanskelige forhold. Der gik dog ikke længe før vi alle havde fået mindst én stor spætte og flere PR var hjemme. Nogle mellemfisk måtte bidrage til frokosten; den gamle klassiker - fileter m. fritter.. I går aftes lagde vinden sig som forudset, og vi fiskede hele vejen rundt om Måsøy, hvor vi satsede på lidt af hvert; spætte, kat, torsk og flynder. Vejret var fantastisk, og fiskeriet underholdende, men de store fisk havde vi ikke kontakt med. Et par både vi lå ved siden af landede nogle fine flyndere op til 171 cm (70-75 kg), men vi landede bare en baby og en unge! Men alt i alt en flot tur i nat...
I dag har vi sovet længe, men de andre er på vej ud på en aftentur nu. Det blæser en del, men de kan nok finde læ et sted, og i morgen skal det blæse igen. Mathias og jeg bliver i land. Vi har lige hentet krabbe til krabbemiddag i morgen - Mums!