Dårligt vejr, men masser af fisk.

Skrei lodning igår på Garmin 6012. ("hullerne" kommer fordi vi bakker..)

I går var der hård vind fra syd og varsel om endnu dårligere vejr. Trafik sitiuationen i finnmark var lagt ned igår pga det dårlige vejr og næsten alle vejene var spærret af.

Af sikkerheds - og komforthensyn ville vi ikke fiske langt ude igår, og vi blev vi i fjorden ligesom i forgårs. Vi fandt igen ordentlig sygt mange fisk, dog stadig med noget mindre snitstørrelse end der har været udenfor fjorden.

Det er ellers normalt på dette tidspunkt, at der kan være ligeså mange kæmper i fjorden. Men det store træk ind i fjorden af de allerstørste fisk er usædvanligt sent på den i år. 

Et par 20-kilos fisk blev landet i løbet af dagen. Det var især en kanon dag for Evan, der landede den ene 20 kilos. Han har ellers som den eneste kæmpet rigtigt meget med søsyge, og ikke fisket så meget. Men han var frisk som en havørn igår - og det var utroligt nok hans første måler på turen (!!). 

Lars Boborg var også rigtig varm igår uden dog at fange noget rigtigt stort, på hans glow cutbait. Darius, som ejer campen vi lejer os ind på, fangede en basse på 28kg i fjorden - også på en cutbait i en af test farverne. Så selvom snitstørrelsen i fjorden er mindre i øjeblikket kan man vel stadig med rette kalde det godt fiskeri ;-)

Hubert og Michael Lorentzen, kørte lidt arts fiskeri og fik igen fint med fisk. Isinger på 47-48cm, håisinger over 40cm og flere fine havkatte samt sæsonens første rødfisk.. Havkattefiskeriet er bedre end forventet, og store isinger op omkring kiloet er der mange af. Til gengæld savner vi rødspætterne.

Evan kæmper med stor torsk.

Evan med sin første 20,00kgs

Hans H/Brian Ahlers