![](http://2.bp.blogspot.com/-4-v4OnnYQFk/TkEg0f6BoUI/AAAAAAAABLU/WJzfsWSzD00/s320/IMAG0086-789115.jpg)
Fynboerne fra Havfiskerfyn.dk havde spurgt om det var muligt at få en ekstra dag med guide da der stadig var en der ikke havde fået flynder. Afsted på morgentur inden de nye gæster til båd 1 kom her til middag. Vi startede med at fange et par kasser torsk - dem er der mange af for tiden - og derefter var det tid til flynder. Ét drev og 3 flyndere i båden - også til sidste mand. Lige over målet. Guiden nappede selv den største på 115cm, C&R, og desuden også en torsk på ca. 11kg. Efter filletering er der blevet tændt for grillen og en culotte steg lagt på, så Fynboerne kommer til at spise godt om en halv tid! De stikker på havet igen i eftermiddag til et sidste sats.
Båd 1 er ankommet og gør sig klar til at tage på vandet. De har været her 2 gange tidligere, så mon ikke de kan fange en god fisk i løbet af ugen? Vejret er endelig blevet godt og solrigt med svag vind. Dejligt efter en lang periode med det modsatte!
/Mads