Man kan nu tanke direkte i bådene!
De sidste dage har budt på endnu mere sommervejr og "feriestemning og afslapning" har også fyldt meget ud over fiskeriet. Et par fest middage med kongekrabbe har vi også haft.
Alle har dog kæmpet dagligt for at fange en rigtig stor fisk. Indtil videre er der kun fanget mindre flyndere i denne uge - men flere store er mistet. Ingen har før fisket flyndere (og nogle har aldrig fisket før), men alle nyder det gode vejr og det spændende fiskeri, hvor "alt kan ske".
Danskerholdet fandt f.eks en lille flynderrede (100m i diameter), hvor de fangede 10 flyndere på halvanden time!
Motivationen er ikke blevet mindre af at se hvad et "prof" hold i Myrfjord har præsteret- en gigaflynder på 239 cm havde de oppe i båden og vende!!! At de i løbet af ugen havde landet 50 flyndere op til 110 cm beviser, at de er dygtige fiskere- og at man af og til skal møde mange undersåtter før man lov at træffe havets dronning....
Den ene gruppe tyskere tog hjem igår og kommer tilbage næste år. Alle fik deres første flynder og mængder af store og små torsk kuller mm. De andre er netop sejlet ud på deres sidste fiskepas inden de skal hjem i morgen. jeg selv har været på land og bliver også inde i dag for at ordne ting og sager.
Senere i dag ankommer nye gæster sammen med guiden Lars, som skal guide frem til den 21. sep.
Hov - ville du gerne se drømmefisken gutterne fra Myrfjord fangede ?
Jan Eric og Claudine, som jeg samarbejder med arbejder også for campen i Myrfjord (7 km fra Havøysund) og det er en velfortjent reklame for en dejlig camp... men naturligvis går vi efter én som er endnu større ;-)
Men her er der billeder af drømmefisken, som blev taget tæt på Havøysund/Myrfjord: http://www.myrfjord.no/storflundra.html