Gæsterne slapper af..

Første stop i går var fuglebjerget på Hjelmsøy. Der var utrolig aktivitet med hundredtusindvis af havfugle, som fløj i pendulfart mellem fiskebankerne og redepladserne for at fodre deres sultne unger. Selvom det var temmelig trist vejr var det en flot oplevelse. Havørnene gad ikke lette, men sad og skuttede sig.. Derefter fant vi et sted med læ nord for Helmsøy, hvor der både er torsk og flynder. Vi fangede en del pæne torsk op til 12-13 kg. De største blev genudsat. Jeg havde en kort fight med en +15 kg flynder, men den klarede frisag. Havkat var der også, men da jeg hurtigt havde fanget 1 pæn kat på ca. 4 kg var det nok - til middagen(!) Havkat rangerede senere på aftenen lige så højt som helleflynder på gourmet-skalaen!

I dag stod vi op til regn og 14 m/s og der var ikke den store entusiasme at spore indenfor lystfiskeri. Vore jyske svende har hygget sig med yatsy og en biludflugt til Artic Wiev. Senere på dagen var det faktisk fint vejr, og jeg var selv ude og sejle en lille tur med et filmhold (hvor vi testede UV kamera mm), som skal lave en film om Havøysund. Og hvem møder vi? - 4 storsmilende danskere, som jeg jo kender særdeles godt fra BG Banks ture med Bonito De bor på hotellet/Nordic Sea Angling i denne uge. De er

meget

optaget af rødspættefiskeri og har dyrket det intensivt flere dage i denne uge. I dag havde de fanget drømmefisken! Martin Lund landede (og genudsatte) en fantastisk rødspætte på 4 kg og nogle få gram. Stort tillykke til Martin og til Jan Godsk, Poul Riboe og Per Adrian for en flot fælles indsats! Fisken er indtil videre den største fra Havøysund men der er tidligere fanget flere (eller den samme?) lige under 4 kg.

I morgen går det hjemover for mig og gæsterne. Guiden Brian Ahlers kommer garanteret med en hel masse fiskelyst og spændende initiativer - så mon ikke der vi kan læse om nogle gode fiskeoplevelser i de næste uger..?

Tak til jydekompaniet for hyggeligt selskab og mange gode fælles oplevelser!