190cm til østriske Manfred fanget på SG puffin
Vi har lige haft et lille døgn med konge vejr, vindstille og solskin. Det er blevet udnyttet til fulde og der er ikke blevet sovet ret meget. Brian Larsen guidede 2 østrigske både og ramte den lige i røven på alle mulige måder. De lykkedes med at fange kæmpen på 190cm, som blev sikret uden for båden inden den blev genudsat. Tillykke. De fik yderligere 5 flynder og en stak måler torsk. Kongefiskeri.
Jeg fiskede en kombi flynder og dybvands tur og med 4 flyndere op til 104cm C&R og en kasse rødfisk op til 4kg samt lange til 8kg og flere store brosmer på 8-9kg samt bifangster af sej og torsk i mellem vandet, når vi hev rødfisk op.
Vores anden tyske båden fik Brian sendt på togt og de havde rigtigt svært ved at se sure ud da de kom i land. 3 flyndere op til 128cm og så havde de ramt det vildeste torskefiskeri. De havde kamplandet torsk op til 126cm og de havde trukket dem op til 5 m under båden. Der er meget godt spræl i en måler torsk, når den ryger på 5 m under båden. Kongefiskeri. Det var deres bedste havfiske dag nogensinde i Norge..
Dr. Döbler fangede nærmest rutine mæssigt 4 flyndere op til 125cm på vores agnfiske rig med cirkelkrog og han gik tidligt i seng efter knab en uges benhårdt fiskeri.
Brian Larsen fik også en selv på 96cm på kastestang.
Fin lange fra dybet.
Der er god stemning når der kommer sådanne rødfisk i båden.
Sej bifangst i mellemvandet under rødfiske fisket.
Masser af småsej i havnen lover godt for fremtidens fiskeri.
/Brian Ahlers