Nu med flydebro og faste bådpladser!

Med øm ryg og arme er jeg nu i DK igen. Det var dog ikke fiskeriet, der var hårdt!

Efter det meste af en uges arbejde i Havøysund (ikke noget tid til fiskeri) lykkedes det, at få den nye flydebro, en renoveret landgang og de 5 både placeret på passende vis i forhold til hinanden.

Hensigten er, at hver båd får fast plads, faste fortøjninger, og at det er nemt, at komme til og fra bådene. Det er nu lykkes, og vi mener absolut det var umagen værd !

I næste uge skal jeg og min søn til Havøysund igen, og så står der også fiskeri på programmet :-)

Brian melder i øvrigt om fortsat mange fisk, men en del komplet uerfarne gæster, så fangsterne er meget forskellige fra båd til båd...

Brians arbejdstøj,  IMAX tørdragten, blev testet  da han skulle fæstne en kæde til broen.

/Hans