Hygge og træningslejr

Til sidst virkede det. Efter en svær start med mange tabte tilbud på flyndere. Men

vedholdenhed, kampånd og godt humør har opvejet

knækkede liner, tilslag med løse bremser og andre mistede fisk. Meeen dog har der hele tiden været fisk i bådene, omend de landede flyndere har været af beskeden størrelse. Torskene har vejet op til 15 kg og kattene op til 5 kg.

I dag tabte vi kun to flyndere og fik fire op. Et klart opsving, ikke mindst fordi der var fisk på 114 og 150 cm. Sidstnævnte sveske blev taget på en hurtigt nedsænket pirk, efter den havde vist sig under båden bagved en kuller med tydelige bidmærker på siderne….undertegnedes kuller….

Igen viste Havøysund hvor nyttigt det er, at vi kan fiske i stærk vind fra flere retninger. I den kraftige – til tider meeget kraftige – syndenvind, lå vi godt og roligt nord for Havøy og bakkede op i vinden. Linerne stod kun let ud fra båden.

 Uwe med sin første flynder, et stort øjeblik!

 Dietmar med flynder på 114 cm/17 kg

 ... og vennen Marcus med C&R flynder på 150 cm/ikke vejet, tabelvægt på 48 kg

/Lars