Så nåede vi ugens afslutning, torsdag! Den store flynderjagt gik endnu engang ind, endnu engang med succes. Det var ikke jordens største flyndere der kom ombord, men de var pæne og kampen med flynderfisken er jo bare altid sjov! De største lå omkring 100-120 cm. Vinden var lidt mere kras end de tidligere dage med 10-11 sekundmeter, men ud skulle vi. På den bekostning måtte mit højt-elskede kamera lade livet i den kraftige strømsø på vej mod fiskepladserne....Derfor er der heller ingen billeder til dette indlæg -Øv! (Men så må man jo lære at være lidt mere påpasselig)
Fredag var store afrejsedag, hvor 14 gæster fra Tyskland og jeg drog mod Alta lufthavn for at finde et fly mod sydligere himmelstrøg! (For mit vedkommende hjem til den våde danske sensommer og fredagsmyldretidstrafik på motorvejen -Jeg glæder mig allerede til at komme afsted igen.)
Jeg siger tak for god ro og orden og fantastisk flynderfiskeri!
John Riis blev i Havøysund for at passe butikken, og Lars ankom i nat sammen tre nye hold fiskere fra Tyskland. Knæk og bræk til jer!
Over and out!
//Allan